A A A A A
Bible Book List

Ordsprogene 30-31 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

30 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig; Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende. Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo. Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham. Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner. Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør: Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er Herren?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men. 10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde. 11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder, 12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig, 13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod. 14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund. 15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: 16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. 17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde. 18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: 19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde. 20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!" 21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære: 22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt, 23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue. 24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd: 25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren; 26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper; 27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række; 28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser. 29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang: 30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen; 31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær. 32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund! Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

31 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med. Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn? Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger. Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke, at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme. Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin; lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje. Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers. 11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke. 12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. 13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. 14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. 15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del. 16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent. 17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. 18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten. 19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. 20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige. 21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. 22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. 23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste. 24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. 25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil. 26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen. 27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. 28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: 29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!" 30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter Herren, skal roses. 31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

2 Korinterne 11:1-15 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

11 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok. Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri. Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle. Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. 10 Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. 11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. 12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. 13 Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle. 14 Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel. 15 Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes