A A A A A
Bible Book List

4 Mosebog 9-11 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Herren talede således til Moses i Sinaj Ørken i den første Måned af det andet År efter deres Udvandring fra Ægypten: Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte Tid, på den fjortende Dag i denne Måned ved Aftenstid skal I fejre den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den! Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Påsken; og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid; nøjagtigt som Herren havde pålagt Moses, således gjorde Israeliterne.

Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal det da være os forment at frembære Herrens Offergave til den fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?" Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at høre, hvad Herren påbyder angående eder!"

Da talede Herren til Moses og sagde: 10 Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af eder eller eders Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude på en lang Rejse, skal han alligevel holde Påske for Herren; 11 den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid skal de holde den; med usyret Brød og bitre Urter skal de spise Påskelammet. 12 De må intet levne deraf til næste Morgen, og de må ikke sønderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Påsken i Overensstemmelse med alle de Anordninger, som gælder for den. 13 Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret Herrens Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd. 14 Og når en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Påske for Herren, skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som gælder for Påsken. En og samme Lov skal gælde for eder, for den fremmede og for den indfødte.

15 Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets Telt; men om Aftenen var der som et Ildskær over Boligen, og det holdt sig til om Morgenen. 16 Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede Skyen den, om Natten Ildskæret. 17 Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet, brød Israeliterne op, og der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr. 18 Herrens Bud brød Israeliterne op, og på Herrens Bud gik de i Lejr, og så længe Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i Lejr; 19 når Skyen blev over Boligen i længere Tid, rettede Israeliterne sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, og brød ikke op. 20 Det hændte, at Skyen kun blev nogle få Dage over Boligen; da gik de i Lejr på Herrens Bud og brød op på Herrens Bud. 21 Og det hændte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; når Skyen da løftede sig om Morgenen, brød de op. Eller den blev der en Dag og en Nat; når Skyen da løftede sig, brød de op. 22 Eller den blev der et Par Dage eller en Måned eller længere endnu, idet Skyen i længere Tid hvilede over Boligen; så blev Israeliterne liggende i Lejr og brød ikke op, men når den løftede sig, brød de op. 23 Herrens Bud gik de i Lejr, og på Herrens Bud brød de op; de rettede sig efter, hvad Herren havde foreskrevet dem, efter Herrens Bud ved Moses.

10 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op. Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig. Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op; blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op. Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm. Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt. Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for Herren eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender. 10 Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er Herren eders Gud!

11 Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig. 12 Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken. 13 Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses, 14 var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn. 15 Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn, 16 og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn. 17 Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen. 18 Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn. 19 Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn, 20 og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn. 21 Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen. 22 Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn. 23 Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn, 24 og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn. 25 Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn. 26 Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn, 27 og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn. 28 Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op. 29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt." 30 Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt." 31 Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os! 32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, Herren vil give os."

33 Derpå brød de op fra Herrens Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet Herrens Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil. 34 Og Herrens Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren. 35 Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, Herre, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!" 36 Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, Herre, til Israels Stammers Titusinder!"

11 Men Folket knurrede højlydt for Herren over deres usle Kår; og da Herren hørte det, blussede hans Vrede op, og Herrens Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren. Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos Herren. Så dæmpedes Ilden. Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi Herrens Ild brød løs iblandt dem.

Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise! Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne, og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna." Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium. Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie. Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede Herrens Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag. 11 Da sagde Moses til Herren: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig? 12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn? 13 Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise? 14 Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt. 15 Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

16 Herren svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der. 17 Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den. 18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for Herren og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil Herren give eder kød at spise; 19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det, 20 men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet Herren, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!" 21 Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned! 22 Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?" 23 Herren svarede Moses: "Er Herrens Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket Herrens Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet. 25 Så steg Herren ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem. 26 Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren. 27 Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren." 28 Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!" 29 Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt Herrens Folk var Profeter, gid Herren vilde lade sin Ånd komme over dem!" 30 Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

31 Da rejste der sig på Herrens Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden. 32 Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren. 33 Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede Herrens Vrede op imod Folket, og Herren lod en meget hård Straf ramme Folket. 34 Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet. 35 Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

Markus 5:1-20 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land. Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd. Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker. Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham. Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten. Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig." Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!" Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange." 10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet. 11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede; 12 og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem." 13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen 14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket. 15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede. 16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene. 17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn. 18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham. 19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig." 20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes