Matthæus 25-26

Dette er Biblen på dansk

25 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde. ² Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge. ³ Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig. ⁴ Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper. ⁵ Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov. ⁶ Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde! ⁷ Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand. ⁸ Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes. ⁹ Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv! ¹⁰ Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket. ¹¹ Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os! ¹² Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke. ¹³ Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

¹⁴ Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; ¹⁵ og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. ¹⁶ Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter ¹⁷ Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to. ¹⁸ Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. ¹⁹ Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. ²⁰ Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. ²¹ Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde! ²² Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. ²³ Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde! ²⁴ Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte; ²⁵ og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. ²⁶ Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte; ²⁷ derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente. ²⁸ Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. ²⁹ Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. ³⁰ Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

³¹ Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone. ³² Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene. ³³ Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. ³⁴ Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse. ³⁵ Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; ³⁶ jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. ³⁷ Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke? ³⁸ Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? ³⁹ Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig? ⁴⁰ Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. ⁴¹ Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. ⁴² Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; ⁴³ jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. ⁴⁴ Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke? ⁴⁵ Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. ⁴⁶ Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."

26 Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: ² "I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."

³ Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas. ⁴ Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham. ⁵ Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

⁶ Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, ⁷ kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords. ⁸ Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde? ⁹ Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige." ¹⁰ Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. ¹¹ Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. ¹² Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. ¹³ Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

¹⁴ Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne ¹⁵ og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge". ¹⁶ Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

¹⁷ Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?" ¹⁸ Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple." ¹⁹ Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet. ²⁰ Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. ²¹ Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig." ²² Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?" ²³ Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig. ²⁴ Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født." ²⁵ Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

²⁶ Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme." ²⁷ Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf; ²⁸ thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. ²⁹ Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."

³⁰ Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. ³¹ Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes. ³² Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." ³³ Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges." ³⁴ Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." ³⁵ Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.

³⁶ Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder." ³⁷ Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes. ³⁸ Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!" ³⁹ Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil." ⁴⁰ Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig! ⁴¹ Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt." ⁴² Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!" ⁴³ Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. ⁴⁴ Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. ⁴⁵ Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. ⁴⁶ Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

⁴⁷ Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. ⁴⁸ Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!" ⁴⁹ Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham. ⁵⁰ Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham. ⁵¹ Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. ⁵² Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. ⁵³ Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? ⁵⁴ Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?" ⁵⁵ I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke. ⁵⁶ Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

⁵⁷ Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. ⁵⁸ Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få. ⁵⁹ Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. ⁶⁰ Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: ⁶¹ "Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage." ⁶² Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?" ⁶³ Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn." ⁶⁴ Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer." ⁶⁵ Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. ⁶⁶ Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden." ⁶⁷ Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden ⁶⁸ og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

⁶⁹ Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren." ⁷⁰ Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger." ⁷¹ Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." ⁷² Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske." ⁷³ Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også." ⁷⁴ Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen. ⁷⁵ Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.