A A A A A
Bible Book List

Esajas 1-2 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi Herren taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig. En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede Herren, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham Ryg. Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet; fra Fodsål til isse er intet helt kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie. Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne så øde som ved Sodomas Undergang. Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark en omringet By. Havde ikke Hærskarers Herre levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.

10 Lån Øre til Herrens Ord i Sodomadommere, lyt til vor Guds Åbenbaring, du Gomorrafolk! 11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger Herren;jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke. 12 Når I kommer at stedes for mit Åsyn, hvo kræver da af jer, at min Forgård trampes ned? 13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymånefest, Sabbat og festligt Stævne jeg afskyr Uret og festlig Samling. 14 Eders Nymånefester og Højtider hader min, Sjæl de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære. 15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I så end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod; 16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde, 17 lær det gode, læg Vind på, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!

18 Kom, lad os gå i Rette med hinanden, siger Herren. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld. 19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder; 20 står I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi Herrens Mund har talt.

21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, så fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem, men nu er der Mordere. 22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand. 23 Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag. 24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers Herre, Israels Vældige: "Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender! 25 Jeg vender min Hånd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly. 26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Rådsherrer som før; så kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad. 27 Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd. 28 Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo Herren svigter, forgår.

29 Thi Skam vil I få af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter så højt; 30 thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand. 31 Den stærke bliver til Blår, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:

Det skal ske i de sidste Dage, at Herrens Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, Herrens Ord:" Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingårdsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Våbenfærd mer. Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i Herrens Lys!

Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag. Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres vogne; deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.

Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! 10 Gå ind i Klippen, skjul dig, i Støvet for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed! 11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slå ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og Herren alene være høj på hin Dag. 12 Thi en Dag har Hærskarers Herre mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt, 13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege, 14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde, 15 mod alle stolte Tårne og alle stejle Mure, 16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning. 17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges. og Herren alene være høj på hin Dag. 18 Afguderne skal helt forsvinde. 19 Og man skal gå ind i Klippehuler og Jordhuller for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed når han står op for at forfærde Jorden. 20 På hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus 21 for at gå ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for Herrens Rædsel, hans Højheds Herlighed, når han står op for at forfærde Jorden. 22 Slå ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Ånde, thi hvad er de at regne for?

Galaterne 5 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg! Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. En liden Surdejg syrer hele Dejgen. 10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. 11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet. 12 Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! 14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv." 15 Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

16 Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. 17 Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. 18 Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven. 19 Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, 20 Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, 21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. 22 Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, 23 Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke, 24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. 25 Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden! 26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes