A A A A A
Bible Book List

5 Mosebog 28-29 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

28 Men dersom du adlyder Herren din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil Herren din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden; og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder Herren din Guds Røst: Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken! Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! Velsignet din kurv og dit Dejtrug! Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud! Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal Herren slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig. Herren skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, Herren din Gud giver dig. Herren skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds Bud og vandrer på hans Veje. 10 Og alle Jordens Folk skal se, at Herrens Navn er nævnet over dig, og frygte dig. 11 Herren skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, Herren tilsvor dine Fædre at ville give dig. 12 Herren skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne. 13 Herren skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem 14 uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

15 Men hvis du ikke adlyder Herren din Guds Røst og omhyggeligt handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, så skal alle disse Forbandelser komme over dig og nå dig:

16 Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være på Marken! 17 Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug! 18 Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel! 19 Forbandet skal du være, når du går ind, og forbandet skal du være, når du går ud! 20 Herren skal sende Forbandelsen, Rædselen og Truselen over dig i alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver tilintetgjort og går til Grunde for dine onde Gerningers Skyld, fordi du forlod mig. 21 Herren skal lade Pesten hænge ved dig, indtil den helt har udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. 22 Herren skal ramme dig med Svindsot, Feberglød, Betændelse og Hede, med Tørke, Kornbrand og Rust, og de skal forfølge dig, indtil du er gået til Grunde. 23 Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig som Jern. 24 Regnen over dit Land skal Herren forvandle til Sand og Støv, som falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er ødelagt. 25 Herren skal slå dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive en Skræmsel for alle Riger på Jorden. 26 Dine Lig skal blive Føde for alle Himmelens Fugle og Jordens vilde Dyr, og ingen skal skræmme dem bort. 27 Herren skal slå dig med Ægyptens Svulster, med Bylder, Skab og Skurv, der ikke kan læges. 28 Herren skal slå dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse. 29 Ved højlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i Mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse dig. 30 Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus, du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingård, du planter, skal du ikke plukke Druer i; 31 din Okse skal slagtes for dine Øjne, men du skal ikke spise deraf; dit Æsel skal røves i dit Påsyn og ikke komme tilbage til dig; dit Småkvæg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjælpe dig; 32 dine Sønner og Døtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne Øjne skal du se det og vansmægte af Længsel efter dem Dagen lang, uden at du formår noget. 33 Frugten af dit Land og af al din Møje skal fortæres af et Folk, du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage; 34 du skal blive afsindig ved alt, hvad du må se på. 35 Herren skal slå dig på knæ og Læg med onde Svulster, der ikke kan læges, ja fra Fodsål til Isse. 36 Dig og din Konge, som du sætter over dig, skal Herren føre til et Folk, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, og der skal du dyrke fremmede Guder, Træ og Sten. 37 Du skal blive til Rædsel, Spot og Spe for alle de Folk, Herren fører dig hen til. 38 Udsæd i Mængde skal du bringe ud på Marken, men kun høste lidt, thi Græshopperne skal fortære den; 39 Vingårde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opæde Druen; 40 Oliventræer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af. 41 Sønner og Døtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi de skal gå i Fangenskab. 42 Alle dine Træer og dit Lands Afgrøde skal Insekterne bemægtige sig. 43 Den fremmede, som er hos dig, skal hæve sig op over dig, højere og højere, men du skal synke dybere og dybere. 44 De skal låne til dig, men du skal ikke låne til dem; de skal blive Hoved, og du skal blive Hale.

45 Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forfølge dig og nå dig, til du er lagt øde, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst, så du holdt hans Bud og Anordninger, som han pålagde dig; 46 de skal til evig Tid følge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere. 47 Eftersom du ikke vilde tjene Herren din Gud med Fryd og Hjertens Glæde, fordi du havde Overflod på alt, 48 skal du komme til at tjene dine Fjender, som Herren vil sende imod dig, under Hunger og Tørst, Nøgenhed og Mangel på alt; han skal lægge Jernåg på din Nakke, indtil de har lagt dig øde. 49 Herren skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens yderste Ende, et Folk med Ørnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut ikke forstår, 50 et Folk med hårde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle eller viser Skånsel mod de unge; 51 det skal opæde dit Kvægs og din Jords Frugt, indtil du er lagt øde; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillæg af dine Okser eller Yngel af dit Småkvæg, indtil det har tilintetgjort dig; 52 det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine høje, stærke Mure, som du stoler på, er styrtet sammen overalt i dit Land; det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit Land, som Herren din Gud giver dig. 53 Og du skal fortære din Livsfrugt, Kødet af dine Sønner og Døtre, som Herren din Gud giver dig, under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig; 54 selv den mest forvænte og blødagtige af dine Mænd skal se skævt til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til de sidste Sønner, han har tilbage, 55 så han ikke under en eneste af dem Kødet af sine Børn, som han fortærer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte. 56 Og den mest forvænte og blødagtige af dine Kvinder, som aldrig har prøvet at træde med sin Fod på jorden for Blødagtighed og Forvænthed, skal se skævt til sin Mand, der hviler i hendes Favn, og til sin Søn og Datter, 57 så hun ikke under dem Efterbyrden, der går fra hende, eller de Børn, hun føder; men i Mangel på alt fortærer hun dem selv i Løndom under den Trængsel og Nød, din Fjende bringer over dig inden dine Porte!

58 Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og forfærdelige Navn, Herren din Gud, 59 så skal Herren sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme, 60 og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over dig, og de skal hænge ved dig; 61 ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet om i denne Lovbog, skal Herren lade komme over dig, til du er lagt øde. 62 Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød Herren din Guds Røst. 63 Og ligesom Herren før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder og gøre eder mangfoldige, således skal Herren da have sin Glæde af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse. 64 Herren skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og Sten; 65 og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for din Fod; thi der skal Herren give dig et skælvende Hjerte, udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl. 66 Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen: "Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se. 68 Og Herren skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

29 Det er den Pagts Ord, som Herren bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad Herren i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land, de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere. Men hidindtil har Herren ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med. I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig; Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er Herren eders Gud. Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning. 10 I står i Dag alle for Herren eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel, 11 eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere, 12 for at indtræde i Herren din Guds Pagt og det Edsforbund, Herren din Gud.i Dag slutter med dig, 13 for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. 14 Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund, 15 men både med dem, der i Dag står her hos os for Herren vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

16 Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande, 17 og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har. 18 Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra Herren vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op, 19 så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt. 20 Herren vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og Herren vil udslette hans Navn under Himmelen! 21 Herren vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog. 22 Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, Herren har hjemsøgt det med, 23 Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da Herren lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge, 24 og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har Herren handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?" 25 Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, Herren, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten, 26 og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem; 27 derfor blussede Herrens Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det, 28 og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."

29 De skjulte Ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

Markus 14:54-72 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden. 55 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet. 56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens. 57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde: 58 "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder." 59 Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens. 60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?" 61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?" 62 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer." 63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig? 64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden. 65 Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.

66 Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger, 67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus." 68 Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede. 69 Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem." 70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer." 71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale." 72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes