A A A A A
Bible Book List

5 Mosebog 25-27 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

25 Når der opstår Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes. Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig på Jorden og i sit Påsyn lade ham få det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse. Fyrretyve Slag må han lade ham få, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, når han får endnu flere Slag.

Du må ikke binde Munden til på en Okse, når den tærsker.

Når flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, må hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gå til hende og tage hende til Ægte, idet han indgår Svogerægteskab med hende. Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel. Men hvis Manden er uvillig til af ægte sin Svigerinde, skal hun gå hen til de Ældste i Byporten og sige: "Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgå Svogerægteskab med mig!" Derpå skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende, skal hans Svigerinde i de Ældstes Påsyn gå hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: "Således gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!" 10 Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.

11 Når der opstår Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Hånd ud og tager fat i den andens Blusel, 12 da skal du hugge hendes Hånd af; du må ikke vise Skånsel.

13 Du må ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre. 14 Du må ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre. 15 Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Mål, skal du have, for at du kan få et langt Liv i det Land, Herren din Gud vil give dig. 16 Thi en Vederstyggelighed for Herren din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begår Svig.

17 Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, 18 hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og nødig. 19 Når derfor Herren din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!

26 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud giver dig til Arv, og tager det i Besiddelse og bosætter dig deri, skal du tage en Del af Førstegrøden af alle de Jordens Frugter, som du høster af det Land, Herren din Gud giver dig, og lægge dem i en Kurv og begive dig til det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn. Når du så kommer til den Præst, som er der på den Tid, skal du sige til ham: "Jeg vidner i Dag for Herren din Gud, at jeg er kommet ind i det Land, Herren tilsvor vore Fædre at ville give os." Så skal Præsten tage Kurven af din Hånd og sætte den hen foran Herren din Guds Alter. Derpå skal du tage til Orde og sige for Herren din Guds Åsyn: "En omvankende Aramæer var min Stamfader; han drog ned til Ægypten og boede der som fremmed med nogle få Mænd, men der blev han til et stort, mægtigt og talrigt Folk. Men Ægypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt Trællearbejde; da råbte vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst og så til vor Elendighed, Møje og Trængsel; og Herren førte os ud af Ægypten med stærk Hånd og udstrakt Arm, med store, forfærdelige Gerninger og med Tegn og Undere; og han førte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land, der, flyder med Mælk og Honning. 10 Og her bringer jeg nu Førstegrøden af Frugterne af den Jord, du har givet mig, Herre!" Derpå skal du stille Kurven hen for Herren din Guds Åsyn og tilbede for Herren din Guds Åsyn 11 og så være glad over alt det gode, Herren din Gud giver dig, sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din Midte.

12 Når du det tredje År, Tiendeåret, er færdig med at aflevere hele Tienden af din Afgrøde og har givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken den, så de kan spise sig mætte inden dine Porte, 13 da skal du sige for Herren din Guds Åsyn: "Jeg har leveret det hellige ud fra mit Hus, jeg har også givet Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken det efter alt dit Bud, som du har givet os; jeg har ikke overtrådt noget af dine Bud og intet glemt. 14 Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke været uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en død noget deraf, jeg har adlydt Herren min Guds Røst, jeg har handlet nøje efter dit Bud. 15 Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning!"

16 I Dag byder Herren din Gud dig at handle efter disse Anordninger og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og hele din Sjæl! 17 Du har i dag ladet Herren tilsige dig, at han vil være din Gud, og at han vil sætte dig højt over alle Folk, som han har skabt, til Pris og Berømmelse og Ære. 18 Og Herren har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil være hans Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare på alle hans Bud, 19 og at du vil gå på hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og Lovbud og høre hans Røst, og at du vil være Herren din Gud et helligt Folk, som han har sagt.

27 Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg i Dag pålægger eder! Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som Herren, dine Fædres Gud, lovede dig. Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem over. Og der skal du bygge Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over; af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud, og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for Herren din Guds Åsyn. Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!"

Derpå talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde: "Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet Herren din Guds Folk! 10 Så lyt da til Herren din Guds Røst og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig!"

11 Og Moses bød på denne Da: Folket: 12 "Når I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage Plads på Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon, Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin; 13 og den anden skal tage Plads på Ebals Bjerg for at forbande, nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."

14 Og Leviterne skal tage til Orde og med høj Røst sige til alle Israels Mænd: 15 "Forbandet være den, som laver et udskåret eller støbt Billede, Herren en Vederstyggelighed, Værk af en Håndværkers Hænder, og stiller det op i Løndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 16 "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 17 "Forbandet enhver, som flytter sin Næstes Skel!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 18 "Forbandet enhver, som fører den blinde på Vildspor!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 19 "Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den faderløse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 20 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi han har løftet sin Faders Tæppe!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 21 "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvæg!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 22 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Søster, sin Faders eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 23 "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 24 "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Næste!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 25 "Forbandet enhver, som lader sig købe til at myrde en uskyldig!" Og hele Folket skal svare: "Amen!" 26 "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hævd og handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"

Markus 14:27-53 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

27 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes. 28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa." 29 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges." 30 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." 31 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.

32 Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder." 33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. 34 Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!" 35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil." 37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time? 38 Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt." 39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, 40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. 42 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste. 44 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!" 45 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham. 46 Men de lagde Hånd på ham og grebe ham. 47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre. 48 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig. 49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes." 50 Og de forlode ham alle og flyede. 51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham; 52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes