A A A A A
Bible Book List

5 Mosebog 13-15 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

13 Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og forkynd dig et Tegn eller et Under, og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I ikke før kendte til, og dyrke dem, så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har Drømmen; thi Herren eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om I elsker Herren eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl. Herren eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og ved ham skal I bolde fast. Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi fra Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig bort fra den Vej, Herren din Gud bød dig at vandre på; og du skal udrydde det onde af din Midte.

Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden, så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham, men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. 10 Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til Frafald fra Herren din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 11 Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke mere øver en sådan Udåd i din Midte!

12 Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som Herren din Gud giver dig at bo i, 13 er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før kendte til, 14 så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte, 15 da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der skal du hugge ned med Sværdet. 16 Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der, som et Heloffer til Herren din Gud; derefter skal den for evigt ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op. 17 Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at Herren må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor dine Fædre, 18 fordi du adlyder Herren din Guds Røst, så du vogter på alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i Herren din Guds Øjne!

14 Herren eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld. Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud, og dig har Herren udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk på Jorden.

Du må ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed. De Dyr, I må spise, er følgende: Okser, Får og Geder, Hjorte, Gazeller,Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper, Oryksantiloper og Vildgeder. Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg må I spise. Men følgende må I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem, der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de skal være eder urene; ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved deres Ådsler må I ikke røre.

Af alt, hvad der lever i Vandet, må spise følgende: Alt, hvad der har Finner og Skæl, må I spise. 10 Men intet, der ikke har Finner og Skæl, må I spise; det skal være eder urent.

11 Alle rene Fugle må I spise. 12 Men følgende Fugle må I ikke spise: Ørnen, Lammegribben, Havørnen, 13 Glenten, de forskellige Arter af Falke, 14 alle de forskellige Arter af Ravne, 15 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge, 16 Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen, 17 Pelikanen, Ådselgribben, Fiskepelikanen, 18 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen. 19 Alt vinget Kryb skal være eder urent og må ikke spises. 20 Men alle rene Fugle må I spise.

21 I må ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget Herren din Gud. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.

22 Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser på Marken, År for År; 23 og for Herren din Guds Åsyn, på det Sted, han udvælger til Bolig for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg, for at du kan lære at frygte Herren din Gud alle Dage. 24 Men når Vejen er dig for lang, så du ikke kan bringe det derhen, eftersom det Sted, Herren din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi Herren din Gud velsigner dig, 25 så skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med og drage til det Sted, Herren din Gud udvælger, 26 og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer, Hornkvæg og Småkvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst til, og nyde det der for Herren din Guds Åsyn og være glad sammen med din Husstand. 27 Og Leviten inden dine Porte må du ikke glemme; thi han har ikke Arvelod og Del som du. 28 Men hver Gang der er gået tre År, skal du tage al Tienden af din Afgrøde i det År og samle den inden dine Porte, 29 så at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at Herren din Gud må velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.

15 Hvert syvende År skal du holde Friår. Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste og sin Broder, når et Friår er udråbt for Herren. Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder, skal du give Afkald på. Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi Herren din Gud vil rigeligt velsigne dig i det Land, Herren din Gud vil give dig i Arv og Eje, hvis du blot vil adlyde Herren din Guds Røst, så du omhyggeligt handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig. Thi Herren din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.

Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine Porte et steds i dit Land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige Broder; men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han savner og trænger til. Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han råbe til Herren over dig, og du vil pådrage dig Synd. 10 Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil Herren din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du tager dig for. 11 Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige Broder i dit Land.

12 Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende skal du give ham fri. 13 Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme Hænder; 14 men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo og din Perse; efter som Herren din Gud velsigner dig, skal du give ham. 15 Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag. 16 Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig", 17 så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde. 18 Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en Daglejers Løn; og Herren vil velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.

19 Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og Småkvæg, skal du hellige Herren din Gud; du må hverken bruge det førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det førstefødte af dine Får. 20 For Herren din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære det År efter År på det Sted, Herren udvælger. 21 Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til Herren din Gud. 22 Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder, fortære dem som Gazeller eller Hjorte. 23 Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.

Markus 12:28-44 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?" 29 Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een; 30 og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. 31 Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud." 32 Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham. 33 Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene." 34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.

35 Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn? 36 David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder. 37 David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.

38 Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene 39 og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne; 40 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."

41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri. 42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid". 43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken. 44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes