30 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen; ² thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig; ³ Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende. ⁴ Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo. ⁵ Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham. ⁶ Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner. ⁷ Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør: ⁸ Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød, ⁹ at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er Herren?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men. ¹⁰ Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde. ¹¹ Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder, ¹² en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig, ¹³ en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod. ¹⁴ en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund. ¹⁵ Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok: ¹⁶ Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. ¹⁷ Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde. ¹⁸ Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: ¹⁹ Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde. ²⁰ Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!" ²¹ Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære: ²² En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt, ²³ en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue. ²⁴ Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd: ²⁵ Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren; ²⁶ Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper; ²⁷ Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række; ²⁸ Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser. ²⁹ Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang: ³⁰ Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen; ³¹ en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær. ³² Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund! Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.

31 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med. ² Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn? ³ Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger. ⁴ Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke, ⁵ at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme. ⁶ Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin; ⁷ lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje. ⁸ Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag; ⁹ luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

¹⁰ Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers. ¹¹ Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke. ¹² Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage. ¹³ Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst. ¹⁴ Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra. ¹⁵ Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del. ¹⁶ Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent. ¹⁷ Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme. ¹⁸ Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten. ¹⁹ Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen. ²⁰ Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige. ²¹ Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen. ²² Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur. ²³ Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste. ²⁴ Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren. ²⁵ Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil. ²⁶ Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen. ²⁷ Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød. ²⁸ Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov: ²⁹ "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!" ³⁰ Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter Herren, skal roses. ³¹ Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

11 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok. ² Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. ³ Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. ⁴ Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri. ⁵ Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle. ⁶ Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

⁷ Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? ⁸ Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; ⁹ thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. ¹⁰ Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. ¹¹ Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. ¹² Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. ¹³ Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle. ¹⁴ Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel. ¹⁵ Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.