A A A A A
Bible Book List

Matthæus 15-17 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

15 Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige: "Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid." Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø." Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder." Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: "Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud." 10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår! 11 Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent." 12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?" 13 Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode. 14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven." 15 Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!" 16 Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige? 17 Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej? 18 Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent. 19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser. 20 Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne. 22 Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd." 23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os." 24 Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus." 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!" 26 Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde." 27 Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord." 28 Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der. 30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem, 31 så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen." 33 Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?" 34 Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk." 35 Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden 36 og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 37 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde. 38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. 39 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

16 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen. Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød; og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke. En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med. Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med." Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med? Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11 Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg." 12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?" 14 Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne." 15 Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" 16 Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn." 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den. 19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene." 20 Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag. 22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!" 23 Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

24 Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! 25 Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. 26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. 28 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."

17 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!" Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!" Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."

10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?" 11 Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting. 12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem." 13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.

14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde: 15 "Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham." 17 Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!" 18 Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time. 19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?" 20 Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt. 21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."

22 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; 23 og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.

24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?" 25 Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?" 26 Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri. 27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!"

Matthæus 15-17 Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Guds befalinger og menneskelige traditioner

15 En dag kom nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at få en samtale med Jesus. „Hvorfor overtræder dine disciple de regler, vores forfædre har pålagt os?” begyndte de. „De vasker jo ikke hænder på den foreskrevne måde, før de spiser!”

Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’[a]

Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ så behøver man ikke at ære sine forældre. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner.

I er nogle hyklere! Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:

‚Dette folk ærer mig i det ydre,
    men deres hjerte er fjernt fra mig.
Det er forgæves, de dyrker mig,
    når deres lære blot er menneskebud.’[b]

Hvad gør et menneske urent i Guds øjne?

10 Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: „Hør nu efter og prøv at forstå, hvad jeg siger: 11 Det er ikke det, som kommer ind gennem munden, der gør et menneske urent i Guds øjne, men det er det, som kommer ud gennem munden!”

12 Derefter kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Ved du, at farisæerne følte sig stødt over det, du sagde lige før?” 13 Jesus svarede: „Alle de planter, som min Far ikke har plantet, bliver rykket op med rode. 14 Lad dem bare være. De er blinde vejledere for blinde. Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.”

15 Peter bad nu Jesus forklare, hvad han mente med den billedtale, han lige havde brugt.

16 „I har åbenbart stadig svært ved at forstå billederne,” sagde Jesus. 17 „Så hør her: Al den mad, der kommer ind gennem munden, fortsætter ned i maven og forsvinder ud igen. 18 Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, 19 dvs. de onde tanker, som fører til mord,[c] utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder. 20 Det er den slags ting, der gør mennesket urent—ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.”

En ikke-jødisk kvindes tro

21 Jesus og disciplene forlod nu den del af landet og trak sig tilbage til egnene omkring Tyrus og Sidon.

22 En ikke-jødisk kvinde, som boede på den egn, kom til Jesus og råbte bønfaldende: „Vær barmhjertig mod mig, Herre, du Davids Søn! Min datter har en dæmon i sig, og den plager hende ustandselig.”

23 Jesus svarede hende ikke lige med det samme. Disciplene gik hen til ham og sagde: „Bed hende om at gå. Det vækker opsigt, at hun råber efter os.” 24 Så vendte Jesus sig mod kvinden og sagde: „Jeg er kun udsendt for at hjælpe jøderne.” 25 Men hun trådte nærmere og faldt på knæ foran ham: „Herre, hjælp mig dog!”

26 Jesus svarede: „Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”

27 „Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”

28 „Du har stor tro!” udbrød Jesus. „Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.

Mange helbredelser blandt ikke-jøder

29 Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise. 30 Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle!

31 Det var et fantastisk syn. Mennesker som før var stumme, kunne nu tale. Handicappede blev helbredt, lamme gik omkring, blinde kunne se. Folkeskaren blev slået af forundring og lovpriste Israels Gud.

Bespisningen af de 4000 ikke-jøder

32 Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”

33 „Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.

34 „Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.

„Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.

35 Så fik han folk til at sætte sig på jorden. 36 Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren. 37-38 Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.

39 Så sendte Jesus folk hjem, hvorefter han og disciplene gik om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan.[d]

De religiøse ledere nægter at tro på Jesus som Messias

16 Farisæerne og saddukæerne opsøgte nu Jesus for at stille ham på prøve. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. Jesus svarede: „Om aftenen siger I: ‚Det bliver fint vejr i morgen, for himlen er rød.’ Og om morgenen siger I: ‚Det bliver stormvejr i dag, for himlen er både rød og mørk.’ Hvordan vejret bliver, kan I aflæse på himlen—men tidens tegn kan I ikke tyde! Visse mennesker er onde og vantro. De forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men de får ikke andet tegn end Jonastegnet.” Så vendte Jesus dem ryggen og sejlede ud på søen igen sammen med sine disciple.

Advarsel mod at følge de religiøse lederes eksempel

Da de var landet på den anden side af søen, kom disciplene i tanke om, at de havde glemt at tage brød med.

„Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra farisæerne og saddukæerne,” sagde Jesus. Disciplene snakkede sammen om, at det nok var, fordi de havde glemt at tage brød med.

Jesus var godt klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvor er jeres tro dog lille!” sagde han. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med? Har I stadig ingenting forstået? Har I helt glemt de 5000 mennesker, som jeg bespiste med fem brød? Og alle de kurve fulde af brødrester, der blev tilovers? 10 Eller de syv brød til de 4000 og alle de kurve med mad, der blev tilovers? 11 Hvordan kan I så tro, at jeg tænker på, om vi har brød nok? Nej, I skal være på vagt over for farisæernes og saddukæernes surdej.” 12 Så gik det op for dem, at det ikke var den bogstavelige surdej, han advarede dem imod, men farisæernes og saddukæernes lære.

Peters åbenbaring om Jesus som Messias

13 Jesus og disciplene gik nu nordpå til det distrikt, hvor byen Cæsarea Filippi ligger. Så spurgte han dem: „Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?”

14 „Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.”

15 „Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”

16 Simon Peter svarede: „Du er Messias, Guds egen Søn!”

17 „Simon, Jonas’ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, „for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig! 18 Derfor siger jeg til dig: Du skal hedde Peter,[e] og på den klippegrund vil jeg bygge min menighed. Djævelen[f] vil aldrig kunne få magten over den. 19 Jeg vil give dig autoritet i Guds rige. Det, du sætter en stopper for på jorden, er der sat en stopper for i Himlen, og det, du åbner op for på jorden, er der åbnet op for i Himlen.”[g]

20 Derefter advarede han disciplene imod at fortælle nogen, at han var Messias.[h]

Messias som den lidende Frelser

21 Fra da af begyndte Jesus at sige lige ud til sine disciple, at han var nødt til at tage til Jerusalem, at ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere ville udsætte ham for store lidelser, når han kom derhen, at han ville blive slået ihjel, og at han på den tredje dag[i] ville blive oprejst fra de døde.

22 Da trak Peter ham til side og prøvede at tale ham fra det. „Gud vil beskytte dig, Herre,” sagde han. „Det vil aldrig ske for dig.”

23 Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: „Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje

24 Så sagde Jesus til dem, som fulgte ham: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet.[j] 25 De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. 26 Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 27 En dag vil Menneskesønnen komme i sin Fars herlighed sammen med sine engle, og da vil han dømme ethvert menneske efter dets handlinger.”

28 Jesus fortsatte: „Det siger jeg jer: Nogle af jer, der står her, skal ikke dø, før I har set Menneskesønnen komme med sit herredømme!”

Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed

17 Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide. Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus. „Herre, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”

Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!”

Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne. Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. „Rejs jer op,” sagde han. „I skal ikke være bange.” Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.

På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.

Skulle „Elias” ikke komme før Messias?

10 Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”

11 Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias skulle komme og genoprette alt.[k] 12 Men ‚Elias’ har allerede været her. Folk forstod bare ikke, at det var ham. Derfor gjorde de med ham, hvad de ville, og det samme vil de gøre med Menneskesønnen.”

13 Så blev disciplene klar over, at det var Johannes Døber, han talte om.

Alt er muligt for den, som tror

14 Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. 15 „Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,[l] og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald. 16 Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”

17 „Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” 18 Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.

19 Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”

20 „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. 21 Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”[m]

Jesus taler igen om sin død og opstandelse

22-23 Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det.

Om at betale skat til templet

24 Da Jesus og disciplene var kommet hjem til Kapernaum, henvendte de, der opkrævede tempelskatten, sig til Peter. „Betaler jeres mester ikke den årlige tempelskat?” spurgte de.

25 „Jo, selvfølgelig!” svarede Peter.

Så gik han ind i huset for at tale med Jesus om det. Men før han fik sagt noget, spurgte Jesus: „Sig mig, Peter: Hvem plejer jordens konger at opkræve told og skat af, deres egne børn eller andre folk?”

26 „Af de andre!” svarede Peter. „Godt,” sagde Jesus, „så er deres egne børn altså fritaget. 27 Men for ikke at forarge nogen, så lad os alligevel betale. Gå ned til søen og kast snøren ud. I munden på den første fisk, du fanger, vil du finde en mønt. Giv den som betaling for mig og dig.”

Footnotes:

  1. 15,4 2.Mos. 20,12 og 21,17.
  2. 15,9 Es. 29,13 fra LXX.
  3. 15,19 Eller: „vold”.
  4. 15,39 Magadan menes at være det samme som Magdala, hvor Maria Magdalene kom fra. Det ligger ved det vestligste punkt af Galilæasøen.
  5. 16,18 På græsk er der et ordspil mellem navnet Petros og ordet for klippegrund, som er petra. Det var almindeligt at bygge en fæstning på toppen af en klippe, og en sådan fæstning var nærmest uindtagelig. Jesus tænker specielt på billedet med at bygge sit liv på klippegrund, dvs. at høre Guds stemme og handle derefter, jf. Matt. 7,15-27 og noten til 7,25.
  6. 16,18 Teksten siger ordret „dødsrigets porte”. Datidens byråd samledes i byporten til rådslagning og planlægning. Dødsriget hentyder her sikkert til Djævelen og hans dæmoner. På trods af alle Djævelens snigløb og onde anslag, vil han ikke kunne besejre den sande Guds menighed, som er bygget på Abrahams klippegrund, der betegner lydighed og tro.
  7. 16,19 Mere ordret står der: „Hvad du binder på jorden, vil være blevet bundet i Himlen, og hvad du løser på jorden, vil være blevet løst i Himlen.” Ordene „binde” og „løse” finder vi i den hebraiske tekst i Es. 22,22. At „løse” betyder på hebraisk at give tilladelse til eller give frihed til at gøre. At „binde” er det modsatte, nemlig at forbyde noget eller sætte en stopper for noget. For eksempel kan en mor sige til sit barn: „Køleskabet er bundet” i betydningen: „Du har ikke lov til at åbne det eller tage noget fra det.” Siger man „køleskabet er løst” betyder det tilsvarende, at der er fri adgang. Ordene blev ofte brugt, når rabbinerne skulle afgøre, om noget var tilladt eller forbudt ifølge Toraen. Der er altså tale om autoritative beslutninger i den nye menighed. ApG. 15 har et kendt eksempel på den slags beslutninger.
  8. 16,20 Det skyldtes nok, at folk havde de forkerte, politiske forventninger knyttet til navnet Messias, og Jesus ønskede ikke at blive tvunget til at være nogen politisk frelser. Efter at Jesus var død og genopstået, skulle disciplene netop forkynde Jesus som Messias, men i den åndelige betydning.
  9. 16,21 Selv om det ville være mere klart på dansk at oversætte „på den tredje dag” med „to dage efter”, har vi valgt at fastholde „den tredje dag”. Hvis fredag er den første dag, vil søndag være den tredje dag.
  10. 16,24 Mere ordret: „tage sit kors op.” Se noten til Matt. 10,38.
  11. 17,11 Se Mal. 3,23-24. Johannes Døber kom som en anden Elias og begyndte at skabe grundlaget for at genoprette alt. Det grundlag ligger i Johannes’ budskab: „Vend om fra jeres synder og gør jer parate til at tage imod Messias som Frelseren.”
  12. 17,15 Han fik voldsomme krampeanfald, som man satte i forbindelse med månens indflydelse. Det svarer muligvis til, hvad vi i dag kender som epilepsi, men de andre evangelier og vers 18 gør det klart, at årsagen i dette tilfælde er dæmonbesættelse.
  13. 17,21 Vers 21 mangler i flere af de tidlige håndskrifter.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

Viewing of
Cross references
Footnotes