Add parallel Print Page Options

Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset; men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid. Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom. Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven, for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen. Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader! Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.

Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det. Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under? 10 I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År. 11 Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.

12 Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret. 13 Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder; 14 og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus. 15 Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem. 16 Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder? 17 De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem. 18 Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder. 19 Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder! 20 - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.

21 Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven? 22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde. 23 Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen. 24 Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar. 25 Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn. 26 Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder. 27 Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden." 28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak. 29 Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu. 30 Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn." 31 Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.

Til Friheden har Kristus frigjort os. Så står nu fast, og lader eder ikke atter holde under Trældoms Åg! Se, jeg, Paulus, siger eder, at dersom I lade eder omskære, vil Kristus intet gavne eder. Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskære, at han er skyldig at opfylde hele Loven. I ere tabte for Kristus, I, som retfærdiggøres ved Loven; I ere faldne ud af Nåden. Vi vente jo ved Ånden af Tro Retfærdigheds Håb. Thi i Kristus Jesus gælder hverken Omskærelse eller Forhud noget, men Tro, som er virksom ved Kærlighed.

I vare godt på Vej; hvem har hindret eder i at adlyde Sandhed? Den Overtalelse kom ikke fra ham, som kaldte eder. En liden Surdejg syrer hele Dejgen. 10 Jeg har den Tillid til eder i Herren, at I ikke ville mene noget andet; men den, som forvirrer eder, skal bære sin Dom, hvem han end er. 11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskærelse, hvor for forfølges jeg da endnu? Så er jo Korsets Forargelse gjort til intet. 12 Gid de endog måtte lemlæste sig selv, de, som forstyrre eder!

13 I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere! 14 Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: "Du skal elske din Næste som dig selv." 15 Men når I bide og æde hverandre, da ser til, at I ikke fortæres af hverandre!

16 Men jeg siger: Vandrer efter Ånden, så fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. 17 Thi Kødet begærer imod Ånden, og Ånden imod Kødet; disse stå nemlig hinanden imod,for at I ikke skulle gøre, hvad I have Lyst til. 18 Men når I drives af Ånden, ere I ikke under Loven. 19 Men Kødets Gerninger ere åbenbare, såsom: Utugt, Urenhed, Uterlighed, 20 Afgudsdyrkelse,Trolddom,Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Tvedragt, Partier, 21 Avind, Drukkenskab, Svir og deslige; hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg også før har sagt, at de, som øve sådanne Ting, skulle ikke arve Guds Rige. 22 Men Åndens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, 23 Sagtmodighed, Afholdenhed Imod sådanne er Loven ikke, 24 men de, som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kødet med dets Lidenskaber og Begæringer. 25 Når vi leve ved Ånden, da lader os også vandre efter Ånden! 26 Lader os ikke have Lyst til tom Ære, så at vi udæske hverandre og bære Avind imod hverandre.

Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet! Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov! Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv. Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten; thi hver skal bære sin egen Byrde.

Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham. Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste. Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden. Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt. 10 Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd! 12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld. 13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød. 14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden. 15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning. 16 Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

17 Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme: 18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.

1-2 Lad mig bruge et eksempel. Tænk på et lille barn, som er arving til al sin fars ejendom. Indtil barnet når den myndighedsalder, som faderen forud har bestemt, har det ingen rettigheder over arven og kan derfor sammenlignes med faderens slaver. Barnet er under opsyn af en værge, og arven er i andres varetægt indtil det rette tidspunkt. Sådan er det også med os. Indtil Kristus kom, levede vi som umyndige børn. Vi levede som slaver af religiøse regler og denne verdens tankegang. 4-5 Men da den tid kom, som Gud forud havde fastsat, sendte han sin Søn her til jorden, født af en kvinde. Kristus gik ind under den jødiske lovs herredømme for at kunne løskøbe os fra at være slaver af den og give os de fulde rettigheder som Guds sande børn.

Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn.

Vend ikke tilbage til slaveriet

Før i tiden var I slaver af afguder og ting, der ikke kommer fra den sande Gud. I kendte ham jo ikke dengang. Men nu kender I Gud, ja endnu mere: I er kendt af Gud. Hvorfor vil I så vende tilbage til et liv styret af ineffektive lovregler og nytteløse anstrengelser? Vil I gerne være slaver af dem igen? 10 I går højt op i reglerne for de ugentlige, månedlige og årlige jødiske ceremonier og fester. 11 Jeg er bange for, at mit arbejde hos jer har været forgæves. 12 Kære venner, jeg beder jer inderligt om at leve, som jeg gør—i frihed fra disse ting—for jeg er blevet som jer ikke-jøder—frigjort fra de jødiske lovregler.

I tog så venligt imod mig, da jeg kom til jer første gang. 13 I husker jo nok, at det var min fysiske svaghed, der blev anledningen til, at jeg første gang fortalte jer om Jesus. 14 Men selvom jeg så ynkelig ud, viste I hverken foragt eller afsky for mig. I tog imod mig som Guds sendebud, ja, som havde jeg været Frelseren Jesus selv. 15 I var så glade og lykkelige dengang. Hvor er den glæde henne i dag? Jeg husker jeres kærlighed til mig. I ville endog have revet jeres øjne ud og givet dem til mig, hvis det havde været muligt. 16 Mon I nu bliver vrede på mig, fordi jeg siger jer sandheden?

17 De mennesker, som ønsker, at I skal følge de jødiske lovregler, gør alt, for at I skal komme over på deres side. De tænker ikke på, hvad der er bedst for jer, men kun på at trække jer væk fra os, så I kan blive lige så ivrige efter at følge reglerne, som de selv er. 18 Det er fint at være ivrig, hvis det altså er efter at gøre det rigtige. Det burde I altid være, ikke kun når jeg er hos jer. 19 Åh, mine elskede børn, jeg føler en dyb smerte for jer, som om jeg var i fødselsveer. Jeg kæmper for, at I må komme til at ligne Kristus mere og mere. 20 Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu, så jeg kunne udtrykke mig klarere og bedre vide, hvad jeg skal sige. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke om jer.

21 Sig mig engang, I som så gerne vil følge de jødiske lovbøger, ved I egentlig, hvad der står i dem? 22 Der står blandt andet, at Abraham fik to sønner. Den ene blev født af slavekvinden Hagar, den anden af hans kone Sara, den frie kvinde.[a] 23 Slavekvindens søn blev født som følge af menneskelige planer. Den frie kvindes søn blev født som følge af et løfte fra Gud. 24 Den historie har en dybere betydning. De to kvinder symboliserer de to pagter mellem Gud og mennesker. Lovens pagt, som Gud oprettede med Israels folk på Sinaibjerget, svarer til slavekvinden Hagar. Den pagts „børn” lever som slaver. 25 Sinaibjerget i Arabien symboliserer det jordiske Jerusalem, som er centrum for de jøder, der lever som slaver af loven. 26 Den frie kvinde, Sara, er symbol på det himmelske Jerusalem, og hendes „børn” lever i frihed. Hun er „mor” til alle os, som tror på Kristus. 27 Der står jo skrevet:

„Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn.
    Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer.
Den tilsidesatte hustru får masser af børn,
    langt flere end hende, der har manden.”[b]

28 I, som er kristne, ligner Saras søn, Isak, idet jeres åndelige fødsel er et resultat af Guds løfte til Abraham. 29 Men det samme som skete dengang, sker også i dag. De, som er „født” i kraft af menneskelig tankegang, forfølger dem, som er „født” i kraft af Helligånden. 30 Det har Skriften også noget at sige om: „Jag slavekvinden og hendes søn bort, for slavekvindens søn må aldrig få del i den frie søns arv.”[c] 31 Altså er vi ikke født til at leve i slaveri, men til at leve i frihed.

Kristus har sat os i frihed, for at vi skulle blive ved med at leve i frihed. Derfor skal I stå fast på jeres frihed og ikke lade jer skubbe tilbage til en slavetilværelse.

At blive omskåret betyder at blive afskåret fra Kristus

Hør hvad jeg, Paulus, siger til jer: Hvis I lader jer omskære for at få Gud til at acceptere jer, så gavner Kristi død jer ikke. Jeg vil sige det helt klart til ethvert menneske, som lader sig omskære for at blive som jøderne: Så er du også nødt til at overholde alle de jødiske lovregler! I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde! Vi, der tror på Kristus, ser med stor forventning og forvisning frem til at blive accepteret af Gud på grund af vores tro. Den overbevisning har vi fra Helligånden. For os, der tilhører Jesus Kristus, gør det ingen forskel, om et menneske er omskåret eller ej. Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed.

Det gik ellers så godt med jeres liv som kristne. Hvem har overtalt jer til at forlade sandheden? En sådan overtalelse kommer bestemt ikke fra ham, der kaldte jer til at leve i nåden. Pas på! En smule surdej kan gennemsyre hele dejen! 10 Men jeg tror nu alligevel på, at I vil være enige med mig. Så megen tiltro har jeg til Herren. Og de, der skaber forvirring iblandt jer, vil komme til at bøde for det, hvem de end er.

11 Kære venner, hvis jeg stadig forkyndte, at man skulle omskæres for at blive accepteret af Gud, så ville jøderne straks holde op med at forfølge mig. Så behøvede jeg heller ikke at forkynde det budskab om korset, der er dem så meget imod. 12 Gid de, der forvirrer jer med deres snak om omskærelse, ville lemlæste sig selv.

Opfyld kærlighedsbudet—i Helligåndens kraft

13 Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. 14 Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbudet: Du skal elske din næste som dig selv.

15 Hvis I altid kritiserer og bagtaler hinanden, så ender det med, at I ødelægger hinanden. 16 Nej, I skal leve jeres liv efter Helligåndens vejledning, siger jeg. På den måde kan I undgå at føre jeres selviske tilbøjeligheder ud i livet. 17 Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger. 18 Men hvis I virkelig er ledt af Helligånden, behøver I ikke loven til at holde styr på jer.

19-21 Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.

22-23 Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.

24 De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær. 25 Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning.

26 Lad os ikke være selvglade. Det provokerer og skaber misundelse.

Løft hinanden op, ikke jer selv

Hvis nogen af jer kommer til at gøre et fejltrin, skal I andre, som er stærkere i Ånden, hjælpe vedkommende op igen, men gør det nænsomt. Glem ikke, at det kunne have været jer selv, som faldt for en fristelse. Vær med til at bære hinandens byrder. På den måde opfylder I Kristi kærlighedslov.

Hvis I tror for meget om jer selv, bedrager I jer selv. I må hver især vurdere jeres egne handlinger. Er I tilfredse med dem, kan I være glade. Men lad være at sammenligne jer med hinanden. I må tage det ansvar på jer, som I hver især har fået.

De, der modtager undervisning i Guds ord, bør dele alt godt med dem, der underviser dem.

Man høster, som man sår

Bedrag ikke jer selv. Tag ikke Guds godhed for givet, for hvad et menneske sår, skal det også høste. De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det rette, for det vil resultere i en rig høst, når tiden er inde, blot vi ikke giver op. 10 Lad os derfor bruge enhver anledning til at gøre godt mod alle mennesker, men især mod dem, vi hører sammen med i troen på Kristus.

Afsluttende formaninger og hilsen

11 Det her skriver jeg selv.[d] I kan kende min håndskrift på de store bogstaver. 12 De, der gerne vil gøre jøderne tilpas, prøver at tvinge jer til at blive omskåret. De ønsker nemlig ikke at blive forfulgt på grund af budskabet om, at Gud accepterer mennesker alene ved tro på Kristus, uden omskærelse. 13 De jødekristne, som lægger så meget vægt på omskærelse, overholder ikke selv alle de jødiske love, men de vil gerne have jer omskåret, så de kan prale af jeres omskærelse over for andre jøder. 14 Men hvis jeg skal prale af noget, bliver det kun af, at Jesus Kristus, vores Herre, døde på korset for vores skyld. På grund af hans død er verden som død for mig, og jeg er som død for verden. 15 Om man er omskåret eller ej har intet at gøre med at blive accepteret af Gud. Det, der betyder noget, er, om et menneske har modtaget det nye, åndelige liv.

16 Alle, som følger disse anvisninger, vil opleve Guds fred og barmhjertighed. De udgør det sande Israel, Guds folk.

17 Lad ingen volde mig flere bryderier. Det er jo mig og ikke de omtalte folk, der går rundt med ar på kroppen, og det gør jeg, fordi jeg fortæller om Jesus.

18 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd. Amen.

Footnotes

  1. 4,22 Da Abrahams kone, Sara, ikke kunne få børn, foreslog hun, at Abraham fik et barn med slavepigen Hagar. Det gik Abraham med på, og Ishmael blev født. Senere fik Abraham og Sara ved et mirakel en søn sammen, som kom til at hedde Isak. Beretningen findes i 1.Mos. 15–21.
  2. 4,27 Citat fra Es. 54,1. Se også 1.Mos. 15,5 om Saras og Abrahams utallige „børn”. Hagar kunne sagtens få børn, blot hun havde en mand, mens Sara blev tilsidesat, da hun ikke kunne få børn. Men i sidste instans fik Sara mange flere åndelige efterkommere, end nogen kvinde har fået fysiske efterkommere.
  3. 4,30 1.Mos. 21,10.
  4. 6,11 Paulus havde normalt en hjælper, der skrev brevene ned efter diktat, men denne afslutning ville han selv skrive. Se Rom. 16,22.