Add parallel Print Page Options

71 Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig; red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg! Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer; thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var Herren min Tillid; fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang. For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt; min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder; 10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd: 11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!" 12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud; 13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt! 14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris; 15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå. 16 Jeg vil minde om den Herre Herrens Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene. 17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu; 18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter. 19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud? 20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb; 21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig. 22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige; 23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste; 24 også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde.

En gammel mands bøn

71 Herre, jeg søger ly hos dig,
    for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
    for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
    grib ind og red mig.
Vær du min fæstning, mit tilflugtssted,
    hvor mine fjender ikke kan nå mig.
        Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
Min Gud, red mig fra de onde mennesker,
    fra de frygtelige voldsmænds kløer.

Herre, jeg sætter min lid til dig,
    fra barndommen af har jeg stolet på dig.
Jeg har været i din varetægt, siden jeg blev født,
    jeg har altid kunnet støtte mig til dig.
        Jeg takker dig hver eneste dag.
Mit liv vidner om din trofasthed,
    jeg har altid kunnet regne med din hjælp.
Jeg priser og ærer dig dagen lang,
    fortæller om din storhed til alle og enhver.

Svigt mig ikke, nu hvor jeg er gammel,
    for jeg er svag og har brug for din hjælp.
10 Mine fjender lægger planer imod mig,
    de lurer på at slå mig ihjel.
11 „Gud har forladt ham,” siger de.
    „Vi overfalder ham nu, hvor han er alene.”

12 Åh, Gud, bliv ikke stående i det fjerne.
    Skynd dig at komme og hjælpe mig.
13 Slå ned på mine anklagere,
    så de alle bliver gjort til skamme.
Gå imod dem, der vil gøre mig fortræd,
    så de selv bliver hånet og spottet.

14 Jeg sætter altid min lid til dig
    og priser dig igen og igen.
15 Jeg har ikke tal på de gange,
    hvor du trofast har reddet mig.
Jeg vil fortælle alle mennesker
    om din store godhed og nåde.
16 Jeg vil fortælle om din vældige magt, Herre,
    forkynde om dine retfærdige handlinger.
17 Du har vist mig din storhed, lige fra jeg var barn,
    og jeg fortæller stadig om dine underfulde gerninger.
18 Nu, hvor jeg er gammel og grå,
    må du ikke svigte mig, Gud.
Giv mig lov at fortælle om dine undere
    også til den kommende generation.
19 Din godhed når til skyerne, Gud,
    du har gjort vidunderlige ting.
        Hvor findes en Gud som dig?

20 Du har tilladt, at jeg lider nu, Gud,
    men jeg er sikker på, at du vil hjælpe mig igen.
        Træk mig tilbage fra gravens rand.
21 Kom og red mig endnu en gang,
    så jeg bliver æret som før.

22 Jeg vil takke dig med harpespil,
    lovprise din trofasthed, Gud.
Jeg vil spille på min lyre og lovsynge dig,
    for du er Israels hellige Gud.
23 Jeg vil råbe af fryd og synge din pris.
    Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri.
24 Dagen lang vil jeg fortælle om din godhed.
    Alle mine fjender bliver ydmyget og gjort til skamme.