Add parallel Print Page Options

Om at sætte sin lid til Herren

146 Halleluja!
    Min sjæl, pris Herren!
Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever,
    synge til hans ære, så længe jeg trækker vejret.
Stol ikke på stormænd,
    for mennesker kan ikke frelse jer.
De dør og bliver lagt i deres grav,
    da er det slut med alle deres planer.
Velsignede er de, der stoler på Israels Gud,
    de, der sætter deres lid til Herren.
Han skabte himlen og jorden,
    havet og alt, hvad der lever deri.
        Han er trofast til evig tid.
Han står på de undertryktes side
    og sørger for mad til de sultne.
Han sætter fanger i frihed
    og åbner de blindes øjne.
Han løfter de nedbrudte op,
    han elsker dem, der gør hans vilje.
Han tager sig af de fremmede,
    viser omsorg for enker og forældreløse,
        men de ondes planer forpurrer han.
10 Herren skal regere for evigt!
    Jerusalem, din Gud er konge fra slægt til slægt!
Halleluja!

146 Halleluja! Pris Herren, min Sjæl! Jeg vil prise Herren hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever. Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag. Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til Herren hans Gud, som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! Herren løser de fangne, Herren åbner de blindes Øjne, Herren rejser de bøjede, Herren elsker de retfærdige, Herren vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget. 10 Herren er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!