Add parallel Print Page Options

Visdommen kalder igen

Visdommen kalder, hvem vil høre?
    Indsigten råber sit budskab ud.
Den står på højdepunkter langs vejen,
    stiller sig op ved befærdede gadehjørner.
Ved byens porte og på de åbne pladser
    kan dens klare stemme høres:
„Jeg kalder på alle mennesker,
    lyt til mit budskab, hver og én.
Forstå dog, hvad visdom er,
    tag imod lidt sund fornuft.
Jeg har vigtige ting at fortælle jer,
    jeg siger, hvad der er ret og rigtigt.
Min mund taler altid sandt,
    jeg hader alt, hvad der er ondt.
Alt, hvad jeg siger, er sandt og godt,
    der er intet falsk eller forkert i det.
Mine ord er indlysende for de forstandige,
    ligetil for dem, der har en smule indsigt.”

10 Sæt større pris på min vejledning end på sølv,
    for min undervisning er mere værd end guld.
11 At eje visdom er vigtigere end at eje juveler,
    intet kan sammenlignes med den.

12 „Jeg, Visdom, har dømmekraft
    foruden indsigt og sund fornuft.
13 Gudsfrygt indebærer at hade det onde.
    Jeg hader hovmod og indbildskhed,
        løgn og ondsindet sladder.
14 Følg mine gode råd og få fremgang,
    indsigt og dømmekraft får du hos mig.
15 Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt
    og lovgivere til at udstede gode love.
16 Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,
    alle jordens dommere har brug for mig.
17 Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.
    De, som oprigtigt søger mig, finder mig.
18 Jeg giver dem rigdom og ære,
    vedvarende værdier og gode normer.
19 Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,
    den er mere værd end det fornemste sølv.
20 Jeg følger sandhedens stier,
    vandrer på hæderlighedens veje.
21 De, der følger mig, lider ingen nød,
    for jeg fylder deres forrådshuse.

22 Herren skabte mig i begyndelsen
    før resten af hans skaberværk.
23 Jeg har min oprindelse i evigheden,
    før verdens grundvold blev lagt.
24 Jeg blev dannet før havets dyb,
    før kilderne og floderne var til.
25 Jeg var der, før bjergene blev dannet,
    og højene blev skabt,
26 før Gud havde frembragt landjorden med dens marker,
    før det første stykke jord kom til syne.
27 Da Gud udspændte himlens hvælving,
    da han lagde jordens flade på urdybet,
28 da han anbragte skyerne over jorden
    og åbnede kilderne under jorden,
29 da han med sit ord satte en grænse for havet,
    da han lagde jordens grundvold fast,
30 da var jeg ved hans side som hans arkitekt.
Jeg glædede mig dag for dag,
    frydede mig sammen med ham,
31 jublede ved at se den vide jord,
    ved at se menneskene blive skabt.”

32 Hør derfor godt efter, min søn,
    for du bliver lykkelig ved at følge mit råd.
33 Lyt til mig, så du kan få visdom.
    Ignorer ikke visdommen, når den siger:

34 „Velsignede er de, der lytter til mig,
    de, der venter ved min dør dag efter dag.
35 De, der tager imod mig, får et godt liv,
    for de opnår Guds velvilje.
36 De, der forkaster mig, skader sig selv.
    Siger de nej til mig, siger de ja til døden.”

Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst? Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem; ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den: Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn. I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand! Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord; ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru. Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt; de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt 10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld; 11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den 12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt. 13 Herrens Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund. 14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke. 15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love; 16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden. 17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig. 18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd. 19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv. 20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier 21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse. 22 Mig skabte Herren først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet; 23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider; 24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til; 25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg, 26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv. 27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet. 28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted, 29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold, 30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid, 31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn. 32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje! 33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom! 34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper. 35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos Herren; 36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.