Add parallel Print Page Options

16 Vi mennesker har mange tanker i hovedet,
    men Herren kan lægge os ord i munden.
Vi kan mene, at vi er uskyldige,
    men Herren kender de skjulte motiver.
Søg Herrens hjælp i alt, hvad du gør,
    så vil det lykkes for dig.
Herren har en plan med alt,
    og onde mennesker vil få deres straf.
Herren afskyr de hovmodige,
    også de vil få deres straf.
Ubetinget kærlighed tilgiver synd,
    gudsfrygt afværger meget ondt.
Når mennesker lever ret for Gud,
    lader Gud dem leve i fred for fjender.
Bedre at være fattig og ærlig
    end at være rig og uærlig.
Et menneske kan udtænke gode planer,
    men Herren afgør, hvad der sker med dem.
10 En konge taler på Guds vegne,
    så hans domme skal være retfærdige.
11 Herren er med i forretningslivet,
    så enhver handel skal være ærlig.
12 En konge kan ikke tolerere forbrydelser,
    for retfærdighed er grundlaget for hans magt.
13 En konge glæder sig over ærlighed,
    han sætter stor pris på at høre sandheden.
14 En konges vrede er dødsens farlig,
    men den kloge forstår at dæmpe den.
15 Når kongen smiler, er der fremgang og fred,
    hans velvilje fører til vækst som regn i såtiden.
16 Bedre at vinde visdom end at grave efter guld,
    hellere stræbe efter indsigt end lede efter sølv.
17 Den retskafnes vej fører væk fra det onde,
    ved at se sig godt for kan man redde livet.
18 Hovmod står for fald,
    den overmodige snubler let.
19 Hellere være tilfreds med det lidt, man har,
    end at dele rov med de rige og stolte.
20 Den, der har indsigt, klarer sig godt,
    velsignet er den, der sætter sin lid til Herren.
21 Den vise kendes på sin sunde fornuft,
    velvalgte ord bliver der lyttet til.
22 God dømmekraft giver den kloge et godt liv,
    men den tåbelige straffes for sin dumhed.
23 De vise kommer med visdomsord,
    derfor lytter man gerne til dem.
24 Venlige ord er som honning,
    en lise for sjælen og helse til kroppen.
25 Mange mener, de følger den rette vej,
    og dog ender den med død.
26 Arbejderens sult er til gavn for ham,
    for den hjælper ham til at arbejde hårdt.
27 Ondskabsfulde slyngler skaber ulykker overalt,
    deres ord hærger som en steppebrand.
28 Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid,
    sladder kan skille selv de bedste venner.
29 En forbryder opflammer sine kammerater
    og trækker dem med i kriminelle handlinger.
30 Den, der blinker med øjet, har ondt i sinde,
    sammenpressede læber tyder på skumle planer.
31 Det er en ære at blive gammel,
    for så har man levet et retskaffent liv.
32 Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
    lettere at indtage en by end at overvinde sig selv.
33 Mennesker kaster lod for at finde Guds vilje,
    men det er Herren, der bestemmer udfaldet.

16 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra Herren. En Mand holder al sin Færd for ren, men Herren vejer Ånder. Vælt dine Gerninger på Herren, så skal dine Planer lykkes. Alt skabte Herren, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. Hver hovmodig er Herren en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved Herrens Frygt undviger man ondt. Når Herren har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men Herren styrer hans Fjed. 10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 11 Ret Bismer og Vægtskål er Herrens, hans Værk er alle Posens Lodder. 12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på Herren. 21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som Herren vil.