Add parallel Print Page Options

33 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for Herren. 35 På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. 36 Syv dage skal I bringe Herren Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe Herren Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre. 37 Det er Herrens Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes Herren Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre, 38 foruden Herrens Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver Herren.

39 Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre Herrens Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende dag skal der holdes Hviledag. 40 Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for Herren eders Guds Åsyn. 41 I skal fejre den som en Højtid for Herren syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den. 42 I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter, 43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er Herren eders Gud!

44 Og Moses kundgjorde Israeliterne Herrens Festtider.

Read full chapter