A A A A A
Bible Book List

Klagesangene 2 Dette er Biblen på dansk (DN1933)

Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag. Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster, afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt. På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild. Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter. Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, Herren lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst. Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i Herrens Hus som på Festens Dag. Herren fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen. I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra Herren. 10 Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.

11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve; 12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst. 13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel? 14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn. 15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?" 16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."

17 Herren har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.

18 Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile! 19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner. 20 Herre se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet? 21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel. 22 Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På Herrens Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.

Klagesangene 2 Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Guds dom over Jerusalem

Ak, som en sort og truende tordensky lå Herrens vrede over Jerusalem.
    Israels himmelske herlighed ligger knust i støvet.
        End ikke Herrens eget tempel blev forskånet for hans vrede.
Befolkningen i Juda blev nådesløst jaget fra hus og hjem.
    Herren nedbrød i sin vrede hver eneste befæstet by.
        Han ødelagde hele kongeriget til skam for dets ledere.
Den samlede israelitiske hær blev løbet over ende.
    Herren trak sin beskyttende hånd væk, da fjenden angreb.
        Hans vrede hærgede landet som en fortærende ild.
Eliten blandt landets ungdom blev dræbt.
    Herren blev vores fjende og gjorde det af med os.
        Han udgød sin vrede over Jerusalems indbyggere.
Fjenderne viste sig at være sendt af Herren.
    De ødelagde alle paladser og fæstninger i landet
        og skabte sorg og smerte overalt i Juda.
Grundlaget for at holde sabbat og højtid forsvandt,
    da Herren nedrev sit tempel, som var det et skur.
        Han forstødte i vrede både konger og præster.
Han forkastede sit alter, forlod sit tempel,
    lod fjenderne nedbryde palads og bymur.
        De jublede i templet som på en højtidsdag.
Intet i Jerusalem undgik ødelæggelsens svøbe.
    Herren havde besluttet, at bymuren skulle falde.
        Alle fæstningsværker og tårne blev lagt i ruiner.
Jerusalems portslåer blev smadret og portene splintret.
    Kongen og landets ledere blev ført bort til et fremmed land.
        Toraen bliver glemt og profetisk åbenbaring er forbi.
10 Klædt i sæk og med aske på hovedet
    sidder de tilbageblevne ledere tavse på jorden.
        De unge kvinder går nedbøjede omkring.
11 Lidelsen er ikke til at bære, mine tårer er brugt op.
    Mit hjerte er knust ved at se mit folks smerte.
        Børn og spædbørn dør af sult midt på gaden.
12 „Mad! Vand!” klager de små og besvimer.
    De falder om som sårede soldater i byens gader.
        Langsomt dør de i armene på deres mødre.
13 Nøden og pinen i byen er ufattelig.
    Åh, Jerusalem, din trøstesløse sorg er uden sidestykke.
        Det er umuligt at lindre din grænseløse smerte.
14 Ordene I hørte fra jeres såkaldte profeter, var falske.
    Hvis de havde påtalt jeres synd i stedet for at lyve,
        havde I måske kunnet undgå denne frygtelige skæbne.
15 På vejen uden for byen går folk nu forbi og råber hånligt:
    „Er det den by, man kaldte verdens skønneste?
        Den skulle ellers have bragt glæde til hele jorden.”
16 Raseriet står malet i deres ansigter, mens de håner dig:
    „Endelig kom Jerusalem ned med nakken!
        Det har vi set frem til meget længe.”
17 Så fik Herren til sidst gjort alvor af sin trussel.
    Han gennemførte uden skånsel den straf, han havde lovet.
        Han gav fjenderne sejr og lod dem tage æren for det.
18 Tårerne skal strømme som en flod dag og nat.
    Græd øjnene ud af hovedet, Jerusalem, råb til Herren.
        Lad selv dine nedbrudte mure hulke af gråd.
19 Udgyd dine tårer for Herren natten igennem.
    Løft hænderne og bønfald ham om at redde dine indbyggere,
        som er ved at dø af sult i dine gader.
20 „Vær nådig, Herre,” råber Jerusalem. „Stands denne frygtelige straf.
    Skal mødre virkelig spise deres egne børn, som sad på deres skød?
        Skal præster og profeter myrdes i dit hellige tempel?
21 Yngre så vel som ældre ligger døde i gadens snavs.
    Både unge mænd og piger blev hugget ned af sværdet.
        Herre, du slog dem i din vrede og uden barmhjertighed.
22 Ødelæggeren skabte rædsel overalt, så alle måtte smage din vrede.
    Du inviterede mine fjender til at komme, som var det en festdag.
        Fjenden dræbte alle mine kære, som var født og opvokset hos mig.”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

Viewing of
Cross references
Footnotes