Job 21

Bibelen på hverdagsdansk

² „Den eneste trøst, I kan give mig,
    er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.
³ Gid I ville finde jer i at høre på mig.
    Bagefter kan I altid håne mig igen!

⁴ Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.
    Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?
⁵ Prøv engang at se på mig!
    Er det ikke et chokerende syn?
⁶ Når jeg tænker over det, fyldes jeg med rædsel,
    så jeg ryster over hele kroppen.

⁷ Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?
    Hvorfor lever de længe og bliver rige?
⁸ De ser deres børn vokse op og etablere sig,
    de kan glæde sig over samværet med familien.
⁹ De lever trygt i deres sikre hjem,
    og Guds straf når dem ikke.
¹⁰ Deres tyre avler uden problemer,
    deres køer aborterer ikke.
¹¹ Deres småbørn løber frit omkring,
    boltrer sig på marken som uskyldige lam.
¹² De gudløse danser og synger og morer sig
    til trommer, harper og fløjter.
¹³ De lever lykkeligt til deres dages ende
    og får en nem og smertefri død,
¹⁴ selv om de siger: ‚Hold dig væk, Gud,
    vi vil ikke have noget med dig at gøre.’
¹⁵ ‚Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’
    ‚Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.
¹⁶ ‚Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.
    Men sådan vil jeg ikke tænke.

¹⁷ De onde bliver sjældent ramt af ulykke,
    de har ingen større problemer,
    og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.
¹⁸ De er ikke som avner og strå,
    der blæses bort af vinden.
¹⁹ ‚Så straffer Gud deres børn,’ siger I.
    Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?
²⁰ Lad dem selv opleve deres ulykke
    og smage den Almægtiges vrede.
²¹ Når de først er døde, er det ikke deres sag,
    hvad der sker med de efterladte.

²² Men hvem kan belære Gud?
    Hvem kan dømme den højeste dommer?
²³ Nogle mennesker dør på lykkens tinde,
    helt trygge og ganske uden sorger.
²⁴ Mad og drikke har de i overflod,
    og de har altid været sunde og raske.
²⁵ Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,
    og de er helt opslugt af bitterhed.
²⁶ Begge slags mennesker lægges i graven,
    hvor de bliver ædt af de samme orme.

²⁷ Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,
    hvilke indvendinger I vil komme med.
²⁸ I har hørt om nogle rige, gudløse folk,
    som også blev ramt af ulykker.
²⁹ Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,
    hør, hvad de siger om deres erfaringer:
³⁰ De gudløse skånes, når ulykken kommer,
    de finder altid en udvej.
³¹ Ingen retsforfølger dem,
    ingen tør kræve dem til regnskab.
³² Når de dør og føres til graven,
    står der æresvagt ved gravstedet.
³³ De har et stort begravelsesfølge
    og bliver lagt til hvile i fred.
³⁴ Jeres trøst er intet værd.
    Jeres snak er ikke andet end bedrag.”