Add parallel Print Page Options

Kære venner, jeg elsker jer og længes efter jer, I som er min glæde og sejrskrans. Hold fast ved Herren, sådan som jeg har undervist jer om.

En specifik formaning til enighed

Jeg opfordrer alvorligt Euodia og Syntyke til med Herrens hjælp at nå til enighed! Og jeg beder dig, min trofaste kollega,[a] om at hjælpe disse to kvinder, der så tappert har stridt sammen med mig i forkyndelsen af det gode budskab sammen med Clemens og de øvrige medarbejdere, hvis navne er indskrevet i livets bog.

Forskellige formaninger

Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! Lad alle mærke, at I har et venligt sind. Herren er nær.[b] Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.

Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose. Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer.

Paulus takker for den gave, Epafroditus kom med

10 Jeg priser Herren og er inderlig taknemmelig for, at jeres omsorg for mig er blomstret op igen, og for den gave, I har sendt mig. Jeg ved godt, at I hele tiden har ønsket at hjælpe mig, men at I ikke havde mulighed for det. 11 Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. 12 Jeg ved, hvad det vil sige at klare mig med lidt, såvel som hvordan det er at have overflod. Jeg har lært hemmeligheden ved at være tilfreds i enhver situation, hvad enten jeg kan spise mig mæt eller må sulte, hvad enten jeg har overflod eller lider mangel. 13 Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. 14 Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.

15 I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk. 16 Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for. 17 For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.

18 Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over. 19 Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for. 20 Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.

Afsluttende hilsener

21 Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener. 22 Jeg skal også hilse fra alle de andre kristne her, og især fra dem, der er i kejserens tjeneste. 23 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd.

Footnotes

  1. 4,3 Eller: „trofaste Syzygos”. Ordet betyder en, som trækker i samme åg, og kan muligvis være navnet på en ellers ukendt person. Paulus refererer sandsynligvis til lederen af menigheden i Filippi.
  2. 4,5 Udtrykket „Herren er nær” kan enten forstås som „Herren er nær hos jer” åndeligt set, eller at Herren snart kommer igen, som der står i Jakob 5,8.

Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!

Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder! Eders milde Sind vorde kendt at alle Mennesker! Herren er nær! Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse; og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus. I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde! Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

10 Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed. 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. 12 Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn. 13 Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk. 14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel. 15 Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene. 16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig. 17 Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel. 18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud. 19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus. 20 Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus. 22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus. 23 Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!