Add parallel Print Page Options

16 Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, og David velsignede folket i Herrens navn. Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.

David etablerer lovsang til Herren

David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.

David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere[a] ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:

Sig tak til Herren og giv ham ære!
    Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
    tænk på alle de mirakler, han har udført.
10 Glæd jer over hans herlighed.
    Lad alle, der kender ham, fryde sig!
11 Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
    hold jer altid nær til ham.
12 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
    alle de undere, han har udført.
13 I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
    I er de udvalgte efterkommere af Jakob.
14 Han er Herren, vor Gud,
    han hersker over hele jorden.
15 Han holder altid sine løfter,
    er trofast gennem tusind generationer.
16 Han står bag sin pagt med Abraham,
    det løfte han højtideligt afgav til Isak.
17 Han bekræftede den over for Jakob
    som en vedvarende pagt med Israels folk:
18 „Jeg giver jer Kana’ans land,
    det skal være jeres særlige ejendom.”
19 Det sagde han, da de endnu var få,
    en lille flok fremmede i Kana’ans land.
20 De vandrede fra land til land,
    fra det ene rige til det andet.
21 Men han tillod ingen at skade dem,
    han advarede konger om at holde sig væk.
22 „Rør ikke mine udvalgte,
    gør ikke mine profeter fortræd!”
23 Lad hele jorden synge for Herren,
    fortæl om hans frelse hver eneste dag.
24 Lad alle folk høre om hans vældige undere,
    fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
25 For Herren er stor, og æren er hans,
    ingen andre guder er værd at tilbede.
26 Andre folks guder er falske guder,
    men Herren har skabt både himlen og jorden.
27 Han udstråler kongelig værdighed,
    styrke og glæde kommer fra ham.

28 Pris Herren, alle verdens folk,
    erkend hans herlighed og magt.
29 Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
    bring jeres gaver og træd frem for ham.
Tilbed Herren i helligt skrud,
30     bøj knæ for ham, alle jordens folk.
Han skabte jorden på et sikkert fundament,
31     lad himlen glæde sig og jorden juble.
Udråb blandt folkene:
    „Herren har bevist, han er konge!”
32 Lad havene bruse i lovprisning,
    lad marken med sin afgrøde juble,
33 lad lovsangen suse i skovens træer,
    for Herren kommer for at dømme jorden.

34 Tak Herren, for han er god.
    Hans trofasthed varer til evig tid.
35 Frels os, vor Gud!
    Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
    og lovprise dit hellige navn.
36 Lovet være Herren, Israels Gud.
    Lad os prise ham nu og til evig tid.

Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.

37 David indsatte således Asaf og hans levitiske medhjælpere til dagligt at synge og spille lovsange foran Herrens Pagts Ark. 38 De blev assisteret af Obed-Edom, Jedutuns søn, og 68 levitter fra hans slægt. Obed-Edom fik også ansvaret for at holde vagt ved teltet sammen med Hosa.

39 Ofringerne i den gamle helligdom på højen ved Gibeon fortsatte som hidtil. David udvalgte præsten Zadok og en gruppe af de øvrige præster til at stå for ofringerne der. 40 Hver morgen og aften skulle de ofre brændofre for Herren på det alter, som var indviet til formålet, og i det hele taget nøje følge alle de forskrifter, som Herren havde pålagt Israels folk, og som var nedskrevet i lovbogen. 41 Desuden blev Heman, Jedutun og flere andre udvalgt til at tage sig af lovsangstjenesten dér og synge om Herrens evige trofasthed. 42 Med deres trompeter, bækkener og øvrige musikinstrumenter akkompagnerede de lovsangen til Gud. Jedutuns sønner og slægtninge skulle holde vagt.

43 Da højtideligheden var overstået og folket gået hver til sit, gik David hjem for at velsigne sin familie.

Footnotes

  1. 16,7 Teksten siger ikke, hvem der har skrevet følgende sang. Det kan være David eller Asaf, eller måske var sangen allerede kendt.

16 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn. Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Herrens Navn og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

Foran Herrens Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise Herren, Israels Gud; Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge, og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge Herren. Pris Herren, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere, 10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger Herren, 11 spørg efter Herren og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn; 12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme, 13 I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner! 14 Han, Herren, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; 15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, 16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak: 17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 18 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod." 19 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, 20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger: 22 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" 23 Syng for Herren, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag; 24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! 25 Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; 26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. 27 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom. 28 Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, 29 giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed Herren i helligt Skrud, 30 bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke. 31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "Herren har vist, han er Konge!" 32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer. 33 Da fryder sig Skovens Træer for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden. 34 Lov Herren, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig! 35 Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!" 36 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov Herren!"

37 Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran Herrens Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov; 38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere. 39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran Herrens Bolig på Oerhøjen i Gibeon 40 for daglig, både Aften og Morgen, at ofre Herren Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, Herren havde pålagt Israel; 41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love Herren med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!" 42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

43 Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.