Esajas 7
Bibelen på hverdagsdansk
Immanuels tegn
7 Mens Ahaz, der var søn af Jotam og sønnesøn af Uzzija, var konge i Judariget, udbrød der krig. Arams kong Retzin og Israels kong Peka, Remaljas søn, angreb Jerusalem, men de var ikke i stand til at indtage byen.
2 Dengang Ahaz havde fået meddelelse om, at Aram havde allieret sig med Israel, blev han og hans folk grebet af panik. De rystede af skræk, som skovens træer skælver for vinden.
3 Da sagde Herren til Esajas: „Tag din søn Shear-Jashub[a] med dig og gå ud og mød Ahaz ved enden af vandledningen, hvor den kommer ned fra Øvredammen, ved vejen til vaskepladsen. 4 Sig til Ahaz: Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte for Retzins og Pekas vrede, for de er som to udbrændte stykker træ. 5-6 Arams og Israels konger har allieret sig imod dig for at skræmme livet af Judas befolkning. De har til hensigt at bane sig vej til Jerusalem og gøre Tabeals søn til konge i stedet for dig. 7 Men Gud Herren siger, at deres plan ikke vil lykkes, 8-9 for aramæerne sætter deres lid til hovedstaden Damaskus, og Damaskus sætter sin lid til kong Retzin, mens Israels folk sætter deres lid til hovedstaden Samaria, og Samaria sætter sin lid til kong Peka. Men inden 65 år er gået, vil Israels rige være knust og folket spredt for alle vinde. Og hvis I ikke sætter jeres lid til mig, bliver I heller ikke skånet!”
Immanuelstegnet
10 Esajas fortsatte med følgende budskab til kong Ahaz: 11 „Bed Herren om at give dig et tegn—enten nede fra dødsriget eller oppe fra himlen—for at bekræfte, at det skal ske, som han har sagt. Hvad vælger du?”
12 Men kongen nægtede at gøre det: „Jeg vil ikke udfordre Herren ved at bede om et tegn!”
13 Så sagde Esajas: „Hør nu her, Davids efterkommere! Er det ikke nok, at I gør det besværligt for mig? Hvorfor gør I også oprør mod min Gud? 14 Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen[b] vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.[c] 15 Han skal spise tykmælk og honning, indtil han er gammel nok til at skelne mellem ondt og godt,[d] 16 ja, inden han bliver så gammel, vil de to lande, hvis konger du frygter, blive lagt øde.
Den forestående dom over Judas rige
17 Men Herren vil give dig, din familie og dit rige så store problemer, som der ikke er set magen til, siden Israels rige rev sig løs fra Judas rige: Han vil sende assyrerkongen imod jer!
18-19 Til den tid vil Herren tilkalde Egyptens og Assyriens hære. De vil sværme om jer som fluer og bier. De vil alle komme og slå sig ned i landet, både i dalsænkninger og klippespalter, i tjørnekrat og ved vadestederne. 20 Ja, Herren vil hente assyrernes hær helt fra den anden side af Eufratfloden og bruge dem som barberkniv til at rage håret af dig, både hovedhår, kropshår og skæg, så landet ligger bart tilbage. 21-22 Når de har gjort landet øde, vil en mand være heldig, hvis han stadig ejer en ko og et par får eller geder. Så har han i det mindste mælk nok, og de få overlevende må leve af surmælk og honning. 23-24 Til den tid vil frodige vinmarker med tusind vinstokke, der havde en værdi af tusind sølvstykker, være forvandlet til ødemarker med tjørn og tidsler, hvor man kan gå på jagt. 25 Man tør knap nok bruge en hakke på de skråninger, som før var opdyrkede, for de vil være fulde af tidsler og tjørn. De kan kun bruges til græsning for kvæg, geder og får.”
Footnotes
- 7,3 Esajas gav sine sønner symbolske navne, og navnet her betyder: „En rest vender tilbage”.
- 7,14 Det hebraiske ord kan også oversættes „ung pige”, men selv da er det underforstået, at hun er jomfru. Det samme hebraiske ord findes i 1.Mos. 24,43, 2.Mos. 2,8, Ordsp. 30,19, Højs. 1,3 og 6,8.
- 7,14 Navnet betyder: „Gud er med os”.
- 7,15 Et barn regnedes for ansvarligt i 12-13 års alderen, men teksten er uklar.
Esajas 7
Dette er Biblen på dansk
7 Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Søn, kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til. 2 Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden. 3 Så sagde Herren til Esajas: "Med din Søn Sjearjasjub" skal du gå Akaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen 4 og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Søns fnysende Vrede! 5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Søn har lagt onde Råd op imod dig og siger: 6 Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals Søn til Konge der! 7 derfor, så siger den Herre Herren: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske! 8 Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og om fem og tresindstyve År er Efraim knust og ikke længer et Folk. 9 Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende." 10 Fremdeles sagde Herren til Akaz: 11 "Kræv dig et Tegn af Herren din Gud nede i Dødsriget eller oppe i Himmelen!" 12 Men Akaz svarede: "Jeg kræver intet, jeg frister ikke Herren." 13 Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I også trætter min Gud? 14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel". 15 Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode; 16 thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt. 17 Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!"
18 På hin Dag skal Herren fløjte ad Fluerne ved Udløbet af Ægyptens Strømme og ad Bierne i Assyrien; 19 og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted. 20 På hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv, Assyrerkongen, både Hovedhåret og Kroppens Hår; ja, selv Skægget skraber den af. 21 På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får; 22 og på Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Sur mælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise. 23 På hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel; 24 med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel; 25 og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Får.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.