A A A A A
Bible Book List

Anden Kongebog 6Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Det flydende øksehoved

En dag sagde profeteleverne til Elisa: »Der er ikke længere plads nok her, hvor vi sidder, når du underviser os. Lad os tage ned til Jordanfloden og få fat i noget tømmer. Så kan vi bygge os et sted, hvor der er bedre plads.«

»Gå bare i gang,« svarede Elisa.

»Vi vil gerne have, at du går med,« var der en, som indvendte.

»Det er i orden,« svarede Elisa og gik med dem.

Ved Jordanfloden begyndte eleverne at fælde træer, men under arbejdet var en af dem så uheldig at tabe sit øksehoved i floden.

»Åh nej,« råbte han, »det var endda en økse, jeg havde lånt.«

»Hvor tabte du øksehovedet?« spurgte Elisa, og den unge mand udpegede stedet. Da skar Elisa en gren af et træ og kastede den i vandet, og pludselig dukkede øksehovedet op til overfladen og flød på vandet. »Nu kan du samle det op,« sagde Elisa, og den unge mand rakte straks hånden ud og fik fat i det.

Elisa slår den aramæiske hær med blindhed

Engang mens den aramæiske konge lå i krig med Israel, aftalte han med sine officerer, hvor angrebsstyrken skulle lægge sig i baghold. Men Guds profet Elisa sendte bud til Israels konge og advarede ham om, at aramæerne lå i baghold på det og det sted. 10 Kongen sendte så forstærkning ud til stedet. Gang på gang advarede Elisa kongen og hans hær mod bagholdsangreb. 11 Det blev den aramæiske konge efterhånden temmelig foruroliget over, og han kaldte sine officerer sammen og spurgte dem: »Sig mig: hvem er forræderen? Hvem af jer fortæller Israels konge om mine planer?«

12 »Ingen af os, herre,« svarede en officer. »Det er profeten Elisa, der har magt til at underrette Israels konge om hvert eneste ord, du taler i dit eget soveværelse.«

13 »Find ud af, hvor han er,« udbrød kongen, »så vi kan sende soldater af sted og pågribe ham.«

Kort efter blev der meldt tilbage, at Elisa opholdt sig i Dotan. 14 Straks sendte den aramæiske konge et større regiment med heste og vogne af sted, og de ankom om natten til byen og omringede den.

15 Tidligt næste morgen opdagede profetens tjener, at en stor hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. »Åh nej, herre,« udbrød tjeneren, »hvad skal vi dog gøre?«

16 »Der er ingen grund til panik,« beroligede Elisa ham, »for der er flere, der kæmper på vores side end på deres.«

17 Da bad Elisa følgende bøn: »Herre, luk hans øjne op, så han kan se.« Herren åbnede tjenerens øjne, og han kunne nu se, at bjerget var fyldt med ildheste og ildvogne rundt om, hvor de stod.

18 Da den aramæiske hær kom nærmere, bad Elisa: »Herre, gør dem blinde.« Og Herren gjorde dem blinde på stedet.

19 Elisa gik nu ud og råbte: »I går den gale vej. Følg efter mig, så skal jeg vise jer vej til den rigtige by og til den mand, I leder efter.« Så førte han dem helt til Samaria.

20 Da de var kommet ind i byen, bad Elisa igen: »Herre, luk nu deres øjne op, så de kan se.« Og Herren åbnede deres øjne, så de opdagede, at de stod midt i Israels hovedstad.

21 Ved synet af de aramæiske soldater råbte Israels konge begejstret til Elisa: »Skal jeg slå dem ihjel?«

22 »Nej,« svarede Elisa. »Plejer man at dræbe sine krigsfanger? Giv dem noget at spise og drikke og send dem så hjem.«

23 Så holdt kongen en stor fest for dem, hvorefter han sendte dem tilbage til den aramæiske konge. Fra den dag standsede de aramæiske bagholdsangreb på israelitisk territorium.

Hungersnøden i Samaria

24 Nogen tid senere mobiliserede kong Ben-Hadad af Aram sin hær og marcherede af sted for at belejre Samaria. 25 Som følge af belejringen blev der en så katastrofal fødevaremangel i byen, at et æselhoved til sidst kostede 80 sølvstykker, og en liter »duemøg«[a] kostede 5 sølvstykker.

26 En dag, da Israels konge gik en runde på bymuren, var der en kvinde, som råbte: »Herre konge, hjælp mig.«

27 »Hvis Gud Herren ikke kan hjælpe dig, hvorfor tror du så, jeg kan?« svarede kongen tilbage. »Jeg har hverken mad eller vin at give dig.« 28 Alligevel spurgte han: »Hvad drejer sagen sig om?«

Kvinden svarede: »Jo, den kvinde her foreslog, at vi skulle spise mit barn den ene dag og hendes barn den næste dag. 29 Så kogte vi min dreng og spiste ham, men næste dag, da det var hendes tur til at ofre sit barn, gemte hun ham i stedet.«

30 Da kongen hørte den historie, rev han flænger i sit tøj, og de omkringstående kunne gennem flængerne i tøjet se, at kongen indenunder var klædt i sækkelærred som tegn på sorg og fortvivlelse. 31 Så udbrød han: »Må Herren straffe mig hårdt, om jeg ikke får Elisa halshugget i dag.«

32 Derpå sendte kongen sin næstkommanderende i forvejen til Elisa. Imens sad Elisa i et møde med Israels ledere hjemme i sit hus, og kort før manden ankom, sagde han til lederne: »Den morderiske konge har sendt en mand af sted for at slå mig ihjel. Sørg for at holde døren lukket, så han ikke kan komme ind, for I kan være sikre på, at hans herre, kongen, vil komme lidt senere.«

33 Næppe havde Elisa udtalt sagt det, før manden ankom til huset, og lidt senere kom kongen.

»Det er Herren, som er skyld i denne katastrofe,« råbte kongen. »Der er ikke længere nogen grund til at sætte vores forhåbninger til ham.«

Footnotes:

  1. 6,25 Det vides ikke med sikkerhed, om dette ord hentyder til almindeligt duemøg, eller det er en spiselig plante med et sådant navn, som normalt ikke betragtedes som egnet føde. Æselhoveder blev også kun spist under den værste hungersnød.
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes