A A A A A
Bible Book List

2 Mosebog 11Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Moses bekendtgør den sidste katastrofe

11 Nu sagde Herren til Moses: »Jeg vil sende endnu en sidste katastrofe over Farao og egypterne. Når den kommer, vil han lade jer rejse. Ja, han vil være så opsat på at blive af med jer, at han vil jage jer ud af landet. Sig nu til alle israelitiske mænd og kvinder, at de skal bede deres egyptiske naboer om guld- og sølvsmykker.« Herren havde nemlig gjort egypterne venlig stemt overfor israelitterne. Desuden var Moses en mand, som både Faraos hoffolk og alle egypterne havde stor respekt for.

Moses sendte så besked ind til Farao: »Herren siger: ›Ved midnatstid vil jeg gå gennem Egypten. Da vil alle førstefødte sønner i hvert hjem dø, lige fra Faraos ældste søn, som er arving til tronen, til den førstefødte af hans ringeste slavinde, som arbejder ved håndkværnen. Selv de førstefødte blandt jeres husdyr skal dø. Hjerteskærende dødsklager vil runge gennem natten i hele Egypten. Aldrig før har landet oplevet en sådan sorg, og aldrig siden skal det blive så slemt.

Men hos israelitterne vil alt være så fredeligt, at ikke en eneste hund vil knurre, hverken mod mennesker eller dyr. Da vil du indse, at jeg gør forskel på egypterne og israelitterne.‹

Og alle dine embedsmænd skal komme løbende til mig og bøje sig til jorden og tigge: ›Skynd jer at rejse - alle sammen!‹ Når det sker, vil vi rejse!« Så forlod Moses Faraos palads i stor vrede.

Herren havde jo sagt til Moses: »Farao vil ikke høre på jer før til allersidst, men det giver mig anledning til at vise min magt og gøre mange undere og tegn i Egypten.« 10 Derfor gjorde Herren Farao stædig, så han ikke ville lade folket rejse - på trods af at Moses og Aron udførte alle de her undere for øjnene af ham.

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes