A A A A A
Bible Book List

1 Johannes 1Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Budskabet om Kristus er en øjenvidneberetning

1-3 Vi fortæller jer om ham, som var til, før verden blev skabt. Han, den evige og udødelige, som var hos Faderen i himlen, blev sendt her til jorden for at vi kunne se ham og tage imod hans budskab og gennem ham få del i det evige liv. Vi så ham med vores egne øjne, og vi rørte ved ham med vores egne hænder. Han bragte budskabet om evigt liv til os mennesker, og vi har selv lyttet til det. Vi fortæller jer om det, vi selv har set og hørt, for at I må opleve det samme fællesskab, som vi oplever, nemlig fællesskabet med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. Vi skriver det her til jer, for at jeres[a] hjerter må blive fyldt med glæde.

Lev i lyset

Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. Men hvis vi lever i Guds lys, ligesom Jesus altid levede i lyset, så har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, Guds Søns, blod renser os fra al synd.

Hvis vi siger, at vi aldrig forsynder os, bedrager vi os selv og nægter at se sandheden i øjnene. Men hvis vi bekender vores synder, kan vi være sikre på, at han som er trofast og uden synd, vil tilgive os og fjerne vores skyld. 10 At påstå, at vi aldrig har begået en synd, er det samme som at kalde Gud for en løgner, og det viser, at vi endnu ikke har taget hans ord til os.

Footnotes:

  1. 1,4 De to ældste og knap så pålidelige håndskrifter har ordet »vores« i stedet for ordet »jeres«. De to ord blev tit forvekslet, fordi de blev udtalt ens eller næsten ens. Nogle håndskrifter har også »‹(it...it*) Character - Italic Text Italic›Vi‹/(it...it*) Character - Italic Text Italic›‹(f...f*) Footnote› skriver det her« i stedet for det, som flertallet har, og som sandsynligvis er korrekt, nemlig: »Vi skriver det her til jer«.‹/(f...f*) Footnote›
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.

  Back

1 of 1

You'll get this book and many others when you join Bible Gateway Plus. Learn more

Viewing of
Cross references
Footnotes