4 Mosebog 31-32

Dette er Biblen på dansk

31 Og Herren talede til Moses og sagde: ² "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne; så skal du samles til din Slægt!" ³ Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd af eders Midte til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde Herrens Hævn på Midjan; ⁴ 1000 Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!" ⁵ Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000 Mand, rustede til Kamp. ⁶ Og Moses sendte dem i kamp, 1000 af hver Stamme, og sammen med dem Pinehas, Præsten Eleazars Søn, der medbragte de hellige Redskaber og Alarmtrompeterne.

⁷ De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som Herren havde pålagt Moses, og dræbte alle af Mandkøn; ⁸ og foruden de andre, der blev slået ihjel, dræbte de også Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem Konger; også Bileam, Beors Søn, dræbte de med Sværdet. ⁹ Og Israelitterne bortførte Midjaniternes kvinder og Børn som Krigsfanger, og alt deres Kvæg alle deres Hjorde og alt deres Gods tog de med som Bytte; ¹⁰ og alle deres Byer på de beboede Steder og alle deres Teltlejre stak de Ild på. ¹¹ Og alt det røvede og hele Byttet, både Mennesker og Dyr, tog de med sig, ¹² og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede til Moses og Præsten Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren på Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

¹³ Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren, ¹⁴ og Moses blev vred på Hærens Førere, Tusindførerne og Hundredførerne, som kom tilbage fra Krigstoget. ¹⁵ Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live? ¹⁶ Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev Årsag til, at Israelitterne var troløse mod Herren i den Sag med Peor, så at Plagen ramte Herrens Menighed. ¹⁷ Dræb derfor alle Drengebørn og alle kvinder, der har kendt Mand og haft Samleje med Mænd; ¹⁸ men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde, ¹⁹ Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger. ²⁰ Og enhver Klædning, enhver Læder ting, alt, hvad der er lavet af Gedehår,og alle Træredskaber skal I rense!"

²¹ Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde været med i Kampen: "Dette er det Lovbud, Herren har givet Moses: ²² Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly, ²³ alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Ild, så bliver det rent; dog må det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der ikke kan tåle Ild, skal I lade gå gennem Vand. ²⁴ Og eders klæder skal I tvætte på den syvende Dag, så bliver I rene og kan gå ind i Lejren."

²⁵ Og Herren talede til Moses og sagde: ²⁶ "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens Fædrenehuse skal du opgøre det samlede Bytte, der er taget, både Mennesker og Dyr. ²⁷ Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem, der har taget Del i Krigen og været i Kamp, og hele den øvrige Menighed. ²⁸ Derpå skal du udtage en Afgift til Herren fra krigerne, der har været i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg; ²⁹ det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give Præsten Eleazar det som Offerydelse til Herren. ³⁰ Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved Herrens Bolig!"

³¹ Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. ³² Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Småkvæg, ³³ 72 000 Stykker Hornkvæg, ³⁴ 61 000 Æsler ³⁵ og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med Mænd. ³⁶ Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været i Kamp, udgjorde altså et Tal af 337500 Stykker Småkvæg, ³⁷ hvoraf Afgiften til Herren udgjorde 675 Stykker Småkvæg, ³⁸ 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift til Herren, ³⁹ 3O5OO Æsler, hvoraf til i Afgift til Herren, ⁴⁰ og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til Herren. ⁴¹ Og Moses overgav Afgiften, Herrens Offerydelse, til Præsten Eleazar, som Herren havde pålagt Moses. ⁴² Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som Moses havde taget som deres del fra de Mænd, der havde været i Kamp ⁴³ denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Småkvæg, ⁴⁴ 36 000 Stykker Hornkvæg, ⁴⁵ 30 500 Æsler ⁴⁶ og 16000 Mennesker ⁴⁷ af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses et Stykke for hver halvtredsindstyve, både af Mennesker og Kvæg, og gav dem til Leviterne, som tog Vare på, hvad der var at varetage ved Herrens Bolig, som Herren havde pålagt Moses.

⁴⁸ Da trådte Førerne for Hærens Afdelinger, Tusindførerne og Hundredførerne, hen til Moses ⁴⁹ og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt Mandtal over de krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af os; ⁵⁰ derfor frembærer nu enhver af os som Offergave til Herren, hvad han har taget af Guldsmykker, Armbånd, Spange, Fingerringe, Ørenringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for Herrens Åsyn." ⁵¹ Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst virkede Smykker; ⁵² og alt Offerydelsesguldet, som de ydede Herren, udgjorde 16750 Sekel, hvilket Tusindførerne og Hundredførerne bragte som Gave. ⁵³ Krigerne havde taget Bytte hver for sig. ⁵⁴ Så modtog Moses og Præsten Eleazar Guldet af Tusindførerne og Hundredførerne og bragte det ind i Åbenbaringsteltet, for at det skulde bringe Israelitterne i Minde for Herrens Åsyn.

32 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl. ² Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste: ³ "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon, ⁴ det Land, Herren har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde." ⁵ Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

⁶ Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her? ⁷ Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, Herren har givet dem? ⁸ Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet; ⁹ da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, Herren havde givet dem. ¹⁰ Men Herrens Vrede blussede den Gang op, og han svor: ¹¹ De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed, ¹² med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste Herren fuld Lydighed! ¹³ Og Herrens Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i Herrens Øjne. ¹⁴ Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge Herrens Vrede mod Israel! ¹⁵ Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

¹⁶ Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier; ¹⁷ men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere. ¹⁸ Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod; ¹⁹ thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden." ²⁰ Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for Herrens Åsyn, ²¹ hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for Herrens Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn, ²² og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for Herrens Åsyn, skal I være sagesløse over for Herren og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for Herrens Åsyn. ²³ Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder. ²⁴ Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!" ²⁵ Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder; ²⁶ vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer, ²⁷ men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, således som min Herre har sagt."

²⁸ Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem, ²⁹ og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje; ³⁰ men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land." ³¹ Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad Herren har talt til dine Trælle, vil vi gøre; ³² vi vil, rustede til Kamp for Herrens Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

³³ Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om. ³⁴ Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer. ³⁵ Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba, ³⁶ Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde; ³⁷ og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim, ³⁸ Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne. ³⁹ Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort; ⁴⁰ og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der; ⁴¹ men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer. ⁴² Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.