Add parallel Print Page Options

16 Tag Vare på Abib Måned og hold Påske for Herren din Gud; thi i Abib Måned førte Herren din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten. Og som Påskeoffer til Herren din Gud skal du slagte Småkvæg og Hornkvæg på det Sted, Herren din Gud udvælger fil Bolig for sit Navn. Du må ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise usyret Brød dertil, Trængselsbrød thi i største Hast drog du ud af Ægypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af Ægypten, så længe du lever. Hele syv dage må der ikke findes Surdej nogetsteds inden for dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første Dag må intet ligge Natten over til næste Morgen. Du har ingensteds Lov at slagte Påskeofferet inden dine Porte, som Herren din Gud giver dig; men på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, der skal du slagte Påskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, på det Tidspunkt du drog ud af Ægypten. Og du skal koge det og spise det på det Sted, Herren din Gud udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine Boliger. I seks dage skal du spise usyrede Brød, og på den syvende skal der være festlig Samling for Herren din Gud, du må intet Arbejde udføre. Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til Hornet, skal du begynde at tælle. 10 Så skal du fejre Ugefesten for Herren din Gud med så mange frivillige Gaver, du vil give, efter som Herren din Gud velsigner dig. 11 Og du skal være glad for Herren din Guds Åsyn på det Sted, Herren din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte, den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig. 12 Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt holde disse Anordninger.

13 Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, når du har indsamlet Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse; 14 og du skal være glad på din Højtid sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte. 15 Syv Dage skal du holde Højtid for Herren din Gud, på det Sted Herren udvælger, thi Herren din Gud vil velsigne dig i alt, hvad du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være glad.

16 Tre Gange om Året skal alle af Mandkøn hos dig stedes for Herren din Guds Åsyn, på det Sted han udvælger,på de usyrede Brøds Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man må ikke stedes for Herrens Åsyn med tomme Hænder; 17 men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den Velsignelse, Herren din Gud giver dig.

18 Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer, og de skal dømme Folket på retfærdig Vis. 19 Du må ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd kolde og forplumrer de retfærdiges Sag. 20 Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde det Land, som Herren din Gud vil give dig.

21 Du må ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ ved Siden af det Alter, du rejser for Herren din Gud. 22 Heller ikke må du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader Herren din Gud.

17 Du må ikke ofre Herren din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg, som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er Herren din Gud en Vederstyggelighed.

Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt, idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen, Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i Israel, da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd, ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde, og stene dem til Døde. På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn. Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det onde af din Midte.

Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du stå op og drage til det Sted, Herren din Gud udvælger, og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen, hvorledes der skal dømmes i Sagen. 10 Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende fra det Sted, Herren udvælger, og omhyggeligt handle efter alt det, som de lærer dig. 11 Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre fra, hvad de giver dig til Kende. 12 Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør Tjeneste der for Herren din Gud, eller Dommeren, den Mand skal dø, og du skal udrydde det onde af Israel. 13 Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke mere handler formasteligt.

14 Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, og får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre Folk rundt om dig, 15 så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som Herren din Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke tage til konge over dig. 16 Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi Herren har jo sagt til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!" 17 Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld i Overflod. 18 Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne; 19 og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage, at han kan lære at frygte Herren sin Gud, så han tager Vare på alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem, 20 for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i lange Tider må have Kongemagten i Israel.

18 Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del sammen med det øvrige Israel, men leve af Herrens Ildofre og af det, der tilfalder ham. Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; Herren er hans Arvelod, som han lovede ham. Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket, hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet. Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld af dine Får skal du give ham. Thi ham har Herren din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i Herrens Navn.

Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har haft sit Ophold, kommer til det Sted, Herren udvælger det står ham frit for at komme, hvis han vil må han gøre Præstetjeneste i Herren sin Guds Navn, lige så vel som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for Herrens Åsyn der. De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved Salg af sin Fædrenearv.

Når du kommer ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, må du ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder. 10 Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler, er Sandsiger eller øver Trolddom, 11 ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd og Sandsigerånder og henvender sig til de døde; 12 thi enhver, der gør sligt, er Herren vederstyggelig, og for disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at Herren din Gud driver dem bort foran dig. 13 Ustraffelig skal du være for Herren din Gud. 14 Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har Herren din Gud ikke tilladt dig. 15 Herren din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte, af dine Brødre; ham skal I høre på. 16 Således udbad du dig det jo af Herren din Gud ved Horeb, den Dag I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre Herren min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!" 17 Da sagde Herren til mig: "De har talt rettelig! 18 Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham! 19 Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn, ham vil jeg kræve til Regnskab. 20 Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn, som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds Navn, den Profet skal dø!" 21 Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det Ord, Herren ikke har talt?" 22 så vid: Hvad en Profet taler i Herrens Navn, uden at det sker og indtræffer, det er noget, Herren ikke har talt. I Formastelighed har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!

13 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!" Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes." Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides: "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?" Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!" Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange. Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse. Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. 10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene. 11 Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd. 12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel. 13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. 14 Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; 15 men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus; 16 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder! 17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren; 19 thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme. 20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage

Read full chapter