1 Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog. ² Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre; ³ og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom; og Esrom avlede Aram; ⁴ og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson avlede Salmon; ⁵ og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth; og Obed avlede Isaj; ⁶ og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's Hustru; ⁷ og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede Asa; ⁸ og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede Ozias; ⁹ og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede Ezekias; ¹⁰ og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias; ¹¹ og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da Bortførelsen til Babylon fandt Sted. ¹² Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og Salathiel avlede Zorobabel; ¹³ og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim avlede Azor; ¹⁴ og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede Eliud; ¹⁵ og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan avlede Jakob; ¹⁶ og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født, som kaldes Kristus. ¹⁷ Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten Slægtled.

¹⁸ Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd. ¹⁹ Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. ²⁰ Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd. ²¹ Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." ²² Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, som siger: ²³ "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os. ²⁴ Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig. ²⁵ Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.

2 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal. ² (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,) ³ Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By. ⁴ Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt, ⁵ for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. ⁶ Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde. ⁷ Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

⁸ Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. ⁹ Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre ¹⁰ Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket. ¹¹ Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By. ¹² Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe." ¹³ Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde: ¹⁴ "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag! ¹⁵ Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os." ¹⁶ Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben. ¹⁷ Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn. ¹⁸ Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne. ¹⁹ Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte. ²⁰ Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

²¹ Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

²² Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, ²³ som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren, ²⁴ og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. ²⁵ Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham. ²⁶ Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede. ²⁷ Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik, ²⁸ da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde: ²⁹ "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord. ³⁰ Thi mine Øjne have set din Frelse, ³¹ som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn, ³² et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel." ³³ Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. ³⁴ Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges, ³⁵ ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares." ³⁶ Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand ³⁷ og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag. ³⁸ Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.