15 I Kong Jeroboams, Nebats Søns, attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. ² Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en datter af Absalom. ³ Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde begået før ham, og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som hans Fader Davids. ⁴ Men for Davids Skyld lod Herren hans Gud ham få en Lampe i Jerusalem, idet han ophøjede hans Sønner efter ham og lod Jerusalem bestå, ⁵ fordi David havde gjort, hvad der var ret i Herrens Øjne, og ikke, så længe han levede, var veget fra noget af, hvad han havde pålagt ham, undtagen over for Hetiten Urias. ⁶ (Rehabeam lå i Krig med Jeroboam, så længe han levede).

⁷ Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. ⁸ Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted.

⁹ I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsår blev Asa Konge over Juda, ¹⁰ og han herskede een og fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en Datter af Absalom. ¹¹ Asa gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ligesom hans Fader David; ¹² han jog Mandsskøgerne ud af Landet og fjernede alle Afgudsbillederne, som hans Fædre havde ladet lave. ¹³ Han fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde og brænde i Kedrons Dal. ¹⁴ Vel forsvandt Offerhøjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte helt med Herren, så længe han levede. ¹⁵ Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Herrens Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

¹⁶ Asa og Kong Basja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede. ¹⁷ Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. ¹⁸ Da tog Asa alt det Sølv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i Herrens Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Søn af Hezjons Søn Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige: ¹⁹ "Der består en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Basja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" ²⁰ Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele Kinnerot tillige med hele Naftalis Land. ²¹ Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage til Tirza. ²² Men Kong Asa stævnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de førte Stenene og Træværket bort, som Basja havde brugt ved Befæstningen af Rama; dermed befæstede Kong Asa så Geba i Benjamin og Mizpa.

²³ Hvad der ellers er at fortælle om Asa, alle hans Heltegerninger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. I øvrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i Fødderne. ²⁴ Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted.

13 I Kong Jerobeams attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. ² Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. ³ Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgte Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtige Krigere, ⁴ Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører til Efraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel! ⁵ Burde I ikke vide, at Herren, Israels Gud, har givet David og hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en Saltpagt? ⁶ Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og gjorde Oprør mod sin Herre, ⁷ og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam, Salomos Søn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke hævde sig over for dem. ⁸ Og nu mener I at kunne hævde eder over for Herrens Kongedømme i Davids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på eders Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder! ⁹ Har I ikke drevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne bort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene? Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes, bliver Præst for Guder, der ikke er Guder! ¹⁰ Men vor Gud er Herren, og vi har ikke forladt ham; de Præster, der tjener Herren, er Arons Sønner og Leviterne udfører den øvrige Tjeneste; ¹¹ de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til Herren og vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette på Guldbordet og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi vi holder Herren vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham! ¹² Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder! Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med Herren, eders Fædres Gud, thi I får ikke Lykken med eder!"

¹³ Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse for at komme i Ryggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foran sig og Bagholdet i Ryggen. ¹⁴ Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem både forfra og bagfra, råbte de til Herren, medens Præsterne blæste i Trompeterne. ¹⁵ Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og Juda. ¹⁶ Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd; ¹⁷ og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der af Israeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere. ¹⁸ Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes, fordi de støttede sig til Herren, deres Fædres Gud. ¹⁹ Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med Småbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer. ²⁰ Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; og Herren slog ham, så han døde. ²¹ Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede to og tyve Sønner og seksten Døtre.

²² Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".

14 Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. På hans Tid havde Landet Fred i ti År. ² Asa gjorde, hvad der var godt og ret i Herren hans Guds Øjne. ³ Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne ⁴ og bød Judæerne søge Herren, deres Fædres Gud, og holde Loven og Budet, ⁵ og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer, og Landet havde Fred, så længe han levede. ⁶ Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han havde ingen Krig i de År, thi Herren lod ham have Ro. ⁷ Han sagde da til Judæerne: "Lad os befæste disse Byer og omgive dem med Mure og Tårne, Porte og Portslåer, medens vi endnu har Landet i vor Magt, thi vi har søgt Herren vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" Så byggede de, og Lykken stod dem bi. ⁸ Asa havde en Hær, af Juda 300.000 væbnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280.000, der har Småskjolde og spændte Buer, alle sammen dygtige Krigere.

⁹ Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær på 1.000.000 Mand og 300 Stridsvogne. Da han havde nået Maresja, ¹⁰ rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja. ¹¹ Da råbte Asa til Herren sin Gud: "Herre, hos dig er der ingen Forskel på at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjælp os, Herre vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, Herre, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand." ¹² Da slog Herren Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne tog Flugten. ¹³ Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran Herren og hans Hær. Judæerne gjorde et umådeligt Bytte ¹⁴ og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en Herrens Rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Bytte i dem; ¹⁵ også indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Småkvæg og Kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem.

15 Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn, ² og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! Herren er med eder, når I er med ham; og hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han også eder! ³ I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at vejlede og uden Lov, ⁴ men i sin Trængsel omvendte det sig til Herren, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde at dem. ⁵ I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vild Rædsel over alle Landes Indbyggere; ⁶ Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild Rædsel med alle mulige Trængsler. ⁷ Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn for eders Gerning."

⁸ Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede påny Herrens Alter foran Herrens Forhal. ⁹ Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim, Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde Israeliter var gået over til ham, da de så, at Herren hans Gud var med ham. ¹⁰ De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtende Regeringsår ¹¹ og ofrede den Dag Herren Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700 Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg. ¹² Derpå sluttede de en Pagt om at søge Herren, deres Fædres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl; ¹³ og enhver, der ikke søgte Herren, Israels Gud, skulde lide Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde. ¹⁴ Det tilsvor de Herren med høj Røst under Jubel og til Trompeters og Horns Klang, ¹⁵ Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem få Ro til alle Sider.

¹⁶ Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde, sønderknuse og brænde i Kedrons Dal. ¹⁷ Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas Hjerte helt med Herren, så længe han levede. ¹⁸ Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

¹⁹ Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår. 16 ¹ Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. ² Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i Herrens Hus og i Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som boede i Darmaskus, idet han lod sige: ³ "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" ⁴ Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og Forrådshusene i Naftalis Byer. ⁵ Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede Arbejdet. ⁶ Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han befæstede dermed Geba og Mizpa.

⁷ På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos Herren din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde! ⁸ Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos Herren, gav han dem i din Hånd! ⁹ Thi Herrens Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid ligge i Krig!" ¹⁰ Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.

¹¹ Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger. ¹² I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne, og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom søgte han dog Herren, men Lægerne. ¹³ Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og fyrretyvende Regerings,år. ¹⁴ Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et vældigt Bål til hans Ære.